Der er enkelte musikere der har så stærkt et personligt og kunstnerisk udtryk, at man ikke er i tvivl om, hvem de er når man hører dem. Jazzen er rig på eksempler, specielt blandt de døde. Herhjemme har vi også musikere der er klare og tydelige i deres udtryk. En af dem er Anders Koppel. Han er ikke jazzmusiker men har altid hentet megen inspiration i arbejdet med improviseret musik.
Nu har jeg rålyttet til de to plader som jeg for nylig modtog fra Cowbell Records. Begge er med Anders Koppel i hovedrollen. Der er 35 år mellem de to udgivelser. Solodebut-pladen Aftenlandet og Regnbuefuglen kom i 1977 efter at Anders Koppel havde forladt Savage Rose. Han havde sammenfaldende med dette dannet gruppen Bazaar med Peter Bastian, Flemming Quist Møller og Mehmet Ozan. De medvirker alle på debutpladen. Allerede der kan man høre, hvilken vej Anders Koppel har valgt. Hans karakteristiske orgel, der havde sat sit præg på Savage Rose er letgenkendeligt. Bazaar der herefter var en del af Anders Koppels musikalske virke er en musikalsk bro mellem de to udgivelser.
Når man hopper frem til den aktuelle udgivelse er det stadig umiskendeligt meget Anders Koppel. Sønnike Benjamin har skrevet al musikken på albummet der har titel fra et citat, der står på døren til Bowery Poetry Club i New York. Den amerikanske jazzpianist Kenny Werner er med på klaver og Jacob Andersen på percussion. Det er et forrygende samarbejde som far og søn har begået. Benjamin spiller både på altsaxen og den unikke mezzosopransax. Han kan spille smooth og til tider kan han lyde som Peter Bastian. Anders Koppel er som humlebien. Han får Hammondorgelet til at flyve, hvor de fleste nok vil mene at det er ganske umuligt. Jacob Andersens percussionspil er mere afdæmpet og roligt end Flemming Quist Møllers mere heftige udladninger i Bazaar. Kenny Werners intuitive klaverspil er med til afrunde den fine musik.
Everything is subject to change er en flot hyldest til en af dansk musiks store og unikke personligheder.
cowbellmusic.dk
Nu har jeg rålyttet til de to plader som jeg for nylig modtog fra Cowbell Records. Begge er med Anders Koppel i hovedrollen. Der er 35 år mellem de to udgivelser. Solodebut-pladen Aftenlandet og Regnbuefuglen kom i 1977 efter at Anders Koppel havde forladt Savage Rose. Han havde sammenfaldende med dette dannet gruppen Bazaar med Peter Bastian, Flemming Quist Møller og Mehmet Ozan. De medvirker alle på debutpladen. Allerede der kan man høre, hvilken vej Anders Koppel har valgt. Hans karakteristiske orgel, der havde sat sit præg på Savage Rose er letgenkendeligt. Bazaar der herefter var en del af Anders Koppels musikalske virke er en musikalsk bro mellem de to udgivelser.
Når man hopper frem til den aktuelle udgivelse er det stadig umiskendeligt meget Anders Koppel. Sønnike Benjamin har skrevet al musikken på albummet der har titel fra et citat, der står på døren til Bowery Poetry Club i New York. Den amerikanske jazzpianist Kenny Werner er med på klaver og Jacob Andersen på percussion. Det er et forrygende samarbejde som far og søn har begået. Benjamin spiller både på altsaxen og den unikke mezzosopransax. Han kan spille smooth og til tider kan han lyde som Peter Bastian. Anders Koppel er som humlebien. Han får Hammondorgelet til at flyve, hvor de fleste nok vil mene at det er ganske umuligt. Jacob Andersens percussionspil er mere afdæmpet og roligt end Flemming Quist Møllers mere heftige udladninger i Bazaar. Kenny Werners intuitive klaverspil er med til afrunde den fine musik.
Everything is subject to change er en flot hyldest til en af dansk musiks store og unikke personligheder.
cowbellmusic.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar