Tre nordamerikansk baserede guitarister, en amerikaner, en canadier og en tysker viser disse tre plader lidt om jazztendenserne eller manglen på samme på det nordamerikanske jazzkontinent.
Amerikanske Duke Robillard holder sig til den klichéfyldte standardiserede amerikanske jazz, der kræver teknisk talent. Han spiller blues- og swinginspireret jazzguitar. Duke Robillard præsenterer en blanding af kendte sager som Things ain't what they used to be og If I had You samt nogle stykker fra egen hånd. I en triosetting er der masser af plads til guitaren. Det bliver hen ad vejen kedeligt og forudsigeligt, da han holder sig indenfor vante rammer og regler. Ganske skuffende når manden bla. har spillet med Tom Waits, Dr. John og Bob Dylan som sessionmusiker. Det giver forventninger om mere end denne meget flinke fremstilling af jazzen.
Canadieren Alex Goodman er gået en anden vej. Han har bla. hentet inspiration i den klassiske musik. Med en velspillende kvintet præsenterer den meget roste (i Canada) guitarist et flot og melodisk album. Der er kompositioner af Bartok og Chopin og en hyldest til Mendelssohn. Den kombinerede hyldest Tristano Bach er en fornøjelse.
Jeg anmeldte Bastian Weinholds album River Styx i Jazz Special sidste år, jeg var ikke begejstret for den opvisningsjazz han præsenterede på albummet. Broderen Nils Weinhold medvirkede også på det album. Denne gang er det Bastian der er trukket tilbage i sidemanrollen, mens saxofonisten Adam Larson er med på begge albums. Nils Weinhold spiller guitar og virker langt mere præcis med sit musikalske budskab end broderen. Saxofonisten Adam Larson er med sit elegante spil en af hovedfornøjelserne på pladen.
blueduchessrecords.com
alexgoodman.ca
nilsweinhold.com
Amerikanske Duke Robillard holder sig til den klichéfyldte standardiserede amerikanske jazz, der kræver teknisk talent. Han spiller blues- og swinginspireret jazzguitar. Duke Robillard præsenterer en blanding af kendte sager som Things ain't what they used to be og If I had You samt nogle stykker fra egen hånd. I en triosetting er der masser af plads til guitaren. Det bliver hen ad vejen kedeligt og forudsigeligt, da han holder sig indenfor vante rammer og regler. Ganske skuffende når manden bla. har spillet med Tom Waits, Dr. John og Bob Dylan som sessionmusiker. Det giver forventninger om mere end denne meget flinke fremstilling af jazzen.
Canadieren Alex Goodman er gået en anden vej. Han har bla. hentet inspiration i den klassiske musik. Med en velspillende kvintet præsenterer den meget roste (i Canada) guitarist et flot og melodisk album. Der er kompositioner af Bartok og Chopin og en hyldest til Mendelssohn. Den kombinerede hyldest Tristano Bach er en fornøjelse.
Jeg anmeldte Bastian Weinholds album River Styx i Jazz Special sidste år, jeg var ikke begejstret for den opvisningsjazz han præsenterede på albummet. Broderen Nils Weinhold medvirkede også på det album. Denne gang er det Bastian der er trukket tilbage i sidemanrollen, mens saxofonisten Adam Larson er med på begge albums. Nils Weinhold spiller guitar og virker langt mere præcis med sit musikalske budskab end broderen. Saxofonisten Adam Larson er med sit elegante spil en af hovedfornøjelserne på pladen.
blueduchessrecords.com
alexgoodman.ca
nilsweinhold.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar