Robin Taylor's fuldstændigt unikke og vedholdende trang til at skabe progressiv rock med en god dosis jazz er imponerende. Siden 1994 har han udgivet 11 plader med Taylor's Universe. Som levede han i et parallel-univers er han fuldstændigt upåvirket af tidens toner.
Robin Taylor tager sig selv af alle instrumenterne. Dog ikke saxofonen som New Jungle Orchestra-saxofonisten Jakob Mygind tager sig af og trommerne som Lars Lilholt-trommeslageren Klaus Thrane tager sig af. Desuden er trompetisten Hugh Steinmetz med på enkelte numre. Taylor har et tungt rocket antrit i fremførelsen. Der er en symfonisk storladenhed og fyldighed. Synthklangene foldes ud under musikken og giver et nærmest filmmusikalsk maleri. Grunden til at pladen lever er uden tvivl de solistiske præstationer. Taylors guitar, Myginds sax og Steinmetz's trompet er skiftevis i fokus. Taylor kan spille el-hegn som i de gamle jazzrockdage. Mygind giver den gas i Brecker/Sanborn stil mens Steinmetz er det følsomme og lyriske indslag.
progressor.net/robin-taylor/index.htm
Robin Taylor tager sig selv af alle instrumenterne. Dog ikke saxofonen som New Jungle Orchestra-saxofonisten Jakob Mygind tager sig af og trommerne som Lars Lilholt-trommeslageren Klaus Thrane tager sig af. Desuden er trompetisten Hugh Steinmetz med på enkelte numre. Taylor har et tungt rocket antrit i fremførelsen. Der er en symfonisk storladenhed og fyldighed. Synthklangene foldes ud under musikken og giver et nærmest filmmusikalsk maleri. Grunden til at pladen lever er uden tvivl de solistiske præstationer. Taylors guitar, Myginds sax og Steinmetz's trompet er skiftevis i fokus. Taylor kan spille el-hegn som i de gamle jazzrockdage. Mygind giver den gas i Brecker/Sanborn stil mens Steinmetz er det følsomme og lyriske indslag.
progressor.net/robin-taylor/index.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar