Nu er det sådan set ikke fordi, at jeg hænger ud med ret mange danske jazzmusikere. Men jeg møder da enkelte i ny og næ. Som da jeg talte med Kasper Tranberg efter en koncert på Fermaten i Herning i foråret, hvor snakken lystigt gik om jazzen og alle afvejene. Det er ret beset fedt at high-five den med trompetisten en sen aftentime i Herning, fordi man også har en svaghed for noget weird shit. Tro mig, det er ikke så tit at jeg får mulighed for det i Herning. Nu kan jeg så i stedet nyde noget af Kasper Tranbergs trompet, hvor det ind i mellem får lov til, at udvikle sig til noget weird shit. Tranberg har på dette album fundet sammen med sin gamle ven og kollega fra 90'ernes danske jazzhåb When Granny Sleeps, bassisten Nils Davidsen.
Tranberg og Davidsen i duo i 2012 er stærke sager! Kasper Tranberg er gammeldags i sit udtryk. Han kunne sagtens have spillet i 50'erne uden at nogen ville have hævet et øjenbryn. Midt i det traditionsbundne udtryk søger han så noget af det underlige og ikke umiddelbart forklarlige. Tranberg og Davidsen supplerer begge med keyboards, hvor de med underbyggende klangflader og sære lyde skaber stemninger i numrene. Feks. er Davidsens Niveje som at høre et gammelt sci-fi soundtrack, hvor jorden indtages. Davidsens pågående bas dukker ofte op og får lov til at fylde. I duetterne med Tranberg skabes der skønhed, underlighed og vidunderlighed. Zone bleue er blevet til en plade der blander det underlige og det mere forståelige. En dejlig og anbefalelsesværdig plade.
Bonusinfo:
Der er releasekoncert i Nørrebro Jazzklub i Osramhuset, København søn. d. 4. november kl. 16.00
Ingen kommentarer:
Send en kommentar