fredag, januar 11, 2013

Momento: Momento (Gateway)


Der har ikke været mange regulære debutplader på den danske jazzpladefront i 2012. Det gør ikke glæden over dette album mindre, der lige nåede at lande hos mig i slutningen af 2012. Der er brug for debutanter, der er brug for, at yngre kræfter byder ind med lyden af nutidig dansk jazz. Momento er debutanter og presser sig ind på en plads på den danske jazzscene, hvor der ikke er mange om buddet. Stilistisk har de hentet inspiration nogle af de samme steder som feks. Girls in Airports, hvor specielt afroinspirationen træder tydeligt frem. Men alligevel er Momento sig selv.

Varmen strømmer med det samme ud af højttalerne, gruppen har et lækkert behageligt groove. Det er saxofonisten Frederik Moth, der har skrevet al musikken. Han har samlet indtryk fra sine rejser rundt i verden, hvor både Spanien, Cuba og Argentina er besøgt. Bandet er en blanding af erfaring - Ayi Solomon på percussion - og yngre kræfter. De har et fint samarbejde. Momentos plade indeholder kvalificeret musik der kan få os til, at holde varmen her midt i den danske vinter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar