1-2-3-4-og så kører det ellers bare derudaf... Carl Winther's andet album med den amerikanske saxofonist Jerry Bergonzi er en fortsættelse af powerhousejazzen, som de dyrkede på det første album Sonic shapes. Denne gang er Carl Winther blevet mere tydelig og styrende. På den sidste plade druknede Winther's spil ved siden af Bergonzi's kraftfyldte saxofonspil. Det er der ændret på denne gang. For det første har Winther skrevet hovedparten af numrene, for det andet er de blevet mere sammenspillede og lyttende til hinanden.
Pladen blev indspillet i Boston i efteråret efter at kvartetten havde været på turné i USA. Med den finske bassist Johnny Åman og Anders Mogensen på trommer får Winther og Bergonzi sikker opbakning. Det er jazz, der er helt fremme i skoen. Sprængfyldt dynamisk med aner tilbage til hardboppen. Bergonzi blev en gang betegnet som verdens bedste saxofonist af Michael Brecker. Har man en svaghed for Brecker og Joe Lovano - når de er allermest pågående, så er det her sagen. Det er vanvittigt velspillet. Carl Winther træder i karakter på denne plade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar