onsdag, marts 20, 2013

Mats Eilertsen Trio: Sails set (Hubro)


Han lavede i 2010 albummet Elegy med denne trio Nu er  Bassisten Mats Eilertsen igen sammen med pianisten Harmen Fraanje og trommeslageren Thomas Strønen. Strønen og Eilertsens samarbejde går langt tilbage og kan bl.a. høres i grupperne Parish og Food. Den hollandske pianist Harmen Fraanje er godt etableret på den hollandske jazzscene med en lang række udgivelser på samvittigheden. 

Musikken på pladen er improviseret frem i studiet. Alle tre musikere er krediteret som komponister. De har sigtet mod at lave improviserede numre, lyde og situationer der lyder som om de er komponerede. Det lykkes ganske fint. Musikken er så tilpas løs i fugerne og tilbagelænet, at de kan skiftes til at føre an. Harmen Fraanje spiller gerne offbeat - men melodisk - så det ikke bliver alt for rodet. Strønen pacer. Eilertsen styrer fra midten de to musikere og guider dem i den retning han vil have, at musikken skal gå. 

Det er blevet til en nærmest underspillet trioplade, der har et levende og organisk udtryk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar