Jeg sidder i bestyrelsen for Den Selvejende Instutution Swinging Europe, der står bag det europæiske big band, European Jazz Orchestra. Derfor ville det blive en tand for indspist, hvis jeg også skrev en anmeldelse af denne plade. Det skal nu ikke afholde mig fra at knytte nogle kommentarer til pladen. Det er European Broadcasting Union - i daglig tale EBU, der via deres jazzproducergruppe står for den kunstneriske side af sagen. De havde valgt den ukrainske komponist og dirigent Igor Stetsyuk til at stå i spidsen for big bandet i 2012. Det betød også at Ukraine var det sidste land på turnéen der førte big bandet gennem 9 lande med start i Danmark. 19 musikere fra 17 forskellige lande var med i big bandets line up. Inden det overhovedet kom så langt, var der udfordringer der skulle løses. Stetsyuk ville bl.a. gerne have et stryger-ensemble på over 30 mand indføjet i projektet. EU, der står for en stor del af finansieringen (1,5 mio kr.) havde fravalgt at støtte Swinging Europe i 2012. Det var og er med andre ord ikke let at drive et big band på tværs af europæiske grænser. Stetsyuk blev talt til fornuft og kunne godt se, at økonomien ikke kunne bære et stryger-ensemble. Det afholdt ham dog ikke fra, at have en ordentlig bunke strygere klar i Kiev, da de spillede der - det er også der at den aktuelle indspilning er foretaget af Ukrainsk Radio. Igor Stetsuyk er ikke hr. hvemsomhelst i Ukrainsk musik og har bl.a. komponeret musik til over 40 film. EU kom heldigvis også på bedre tanker og støttede i sidste øjeblik big bandet for 15. år i streg!
Musikken på det aktuelle album er et skridt tilbage i tiden. Tilbage til dengang hvor Ukraine var en delstat i Sovjetunionen. Men stilen er ikke sovjetisk! Igor Stetsyuk's musikalske horisont er et eller andet sted i slutningen af 70'erne og et stykke ind i 80'erne. Det er vesterlandsk musik, hvor jazz, funk, pop og symfonisk musik smelter sammen. Der er musik der lyder som var man havnet i en Disney-tegnefilm. Der er musik af Sting (en forrygende instrumental-udgave af La belle dame sans regret) og Average White Band (superklassikeren Pick up the pieces). Stetsyuk er en superskarp arrangør, der kan styre et stort orkester. Han ved hvad han vil have. Der er på den anden side ikke blevet plads til så mange solistpræstationer. Big bandet indeholder ellers ret stærke kræfter, der nok skal gøre sig gældende i europæisk musik i de kommende år. Sangerinden Kadri Voorand fra Estland, der ellers er til den mere eksperimenterende side af jazzen, viser at hun sagtens kan synge med et big band. Jeg kommer til at tænke DR Big Band i 80'erne med en dansk sangerinde i Hanne Boel-klassen. Så, ja det er måske noget gammeldags i udtrykket. Det er på den anden side fedt, at jazzen endnu en gang viser at det er et sprog der kan tales på tværs af europæiske grænser - endda helt i Kiev.
Bonusinfo:
Årets dirigent og komponist er Ann-Sofie Söderqvist fra Sverige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar