Jeg sluttede min anmeldelse af albummet Heartbeat med ordene "Melodimaterialet som han præsenterer her på solopladen får mig til at vente med længsel på den fuldt orkestrerede udgave." Det er over et år siden, at jeg skrev disse ord. Så forventningerne er kun vokset, ikke mindst fordi det forrige album My oh my fra 2010 har fået mange rotationer på hjemmestereoen. Benjamin Aggerbæks Heartbeat fra 2012 var et soloalbum indspillet en nat i et studie i Austin, Texas i selskab med en flaske whisky og en guitar. Nu er det med et fuldt orkestreret set up, hvor Kasper Bai har arrangeret strygere og blæsere så det bliver en helt ny oplevelse.
Der er N'awlins stemning på nummeret New Orleans, hvor Peter Marott får en hovedrolle med trompeten. Der er swingpjatteri på nummeret I will forget. Der er tilbagelænet jazzpop på Waterfall med Aggerbæk i duet med Sofie Christensen, nattetændt saxofon fra Anders Bast og kromatisk mundharpe fra Alexander Kraglund. Benjamin Aggerbæk åbner pladen med nogle numre i et Jeff Buckleylignende singer-songwriter univers. Fælles for det hele er Aggerbæks vidunderlige stemme, der kan svinge mellem det feminint fine og det inderligt følsomme. Den musikalske ledsagelse er et triumftog. Den er afvekslende og mesterligt skåret. Kasper Bai har en fin fornemmelse for, at bruge de enkelte instrumenter. Der er både luksuriøs crooner-stemning og cool pop.
Heartbeat er et meget anbefalelsesværdigt album!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar