mandag, maj 06, 2013

Kristin Korb: What's your story? (Double K Music) >> Tine Bruhn & Johnny O'Neal: Nearness (Burner Records)


Det er et ganske pudsigt sammenfald når man indenfor den samme uge modtager et par plader til anmeldelse, der ligner hinanden på adskillige punkter. Der er kvinder i hovedrollen på begge albums. Kvinder der har forladt fædrelandet til fordel for et nyt. Danskeren er taget til USA. Amerikaneren er taget til Danmark. Begge for at følge nogle drømme. Danskeren og sangerinden Tine Bruhn landede og blev i USA efter et ophold på Berklee. Amerikaneren, bassisten og sangerinden  Kristin Korb havde mødt en dansker og blev gift med ham.
Begge har deres fundament i den uramerikanske og klassiske standardjazz. Musikken på begge plader er indspillet i USA med amerikanske musikere. 

Kristin Korb har godt nok en trio i Danmark med nordmanden Snorre Kirk og svenskeren Magnus Hjorth. På det aktuelle album er hun taget tilbage til hjemlandet og Hollywood. Her er hun gået studiet sammen med de erfarne musikere Bruce Forman på guitar og Jeff Hamilton på trommer. Det er Korb's sjette album. Hun har med et forfriskende syn på jazzklassikere fundet enkelte kendte og andre mindre kendre standards frem til albummet. Flamingo, titelnummeret What's Your story Morning glory? og Cole Porter's Don't fence me in får alle et personligt touch. Korb er godt inde i melodierne, hvilket mærkes i det overskudsagtige spil. Hun har et swingjazz tag på musikken. Der er inspiration fra specielt Ray Brown og i nogen grad Mingus i hendes baspil. Sangen har et energisk udtryk og bliver til tider en smule hæsblæsende. Når hun sætter tempoet ned som på Loesser/Lane's Moments Like This folder stemmen sig mere fuldendt og smukt ud. Pladens eneste danske indslag er Finn Juhl sofaen, som hun Diana Krall-agtigt slænger sig i, på bagsiden af coveret.

Tine Bruhn har søgt ud på natten. Klokken er lidt i alt for sent. Isklumpen i bourbon'en er for længst smeltet og den sidste smøg (som man ikke ryger længere) er røget. Hun er sammen med pianisten Johnny O'Neal - der spillede rollen som Art Tatum i filmen Ray! om Ray Charles. Bruhn synger med en følsom coolness. Der er dybde og sjæl i hendes sangmæssige foredrag. Balladerne er de foretrukne sange på den tid af dagen. The nearness of you, My foolish heart, All of you og afslutningsnummeret Skylark er med til skabe en stemningsfyldt musikalsk ramme. Den toppes med den unge saxofonist Stacy Dillard på fire af pladens numre. Bruhn rammer jazzen med et nærværende intimt og charmerende udtryk.

Begge plader er jazz i sit klassiske udtryk. Der er muligvis en snert af noget dansk i Bruhns stemme og accent. Men det er det amerikanske der fylder mest.
kristinkorb.com
tinebruhn.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar