fredag, maj 10, 2013

Steen Rasmussen Quinteto featuring Leo Minax: Lo mejor de cada casa (Calibrated)


Jazz er ikke hitlistemusik eller musik med umiddelbar og øjeblikkelig hitpotentiale. Eller...? Hvis der nu var radio eller tv-stationer der konstant tæppebombede lytterne og seerne med de samme jazznumre i en periode, så kom der måske et hit ud af det. Nu skal der selvfølgelig også en masse andet oveni før det kan blive et hit. Det gør ikke noget hvis der er noget pleasermateriale i form af en god melodi, et godt arrangement og ikke mindst en sanger. Alt det og mere til er tilstede på Steen Rasmussens fjerde album, hvor han samarbejder med den uforlignelige brasilianske sanger Leo Minax. DR's jazzkanal P8 har spillet nummeret Alegria en del her på det seneste. Med andre ord har P8 gjort deres for at Rasmussen og Minax blev præsenteret for lytterne. 

Lo mejor de cada casa, der betyder det bedste fra hvert hus indeholder musik overvejende skrevet af Steen Rasmussen og Leo Minax. Steen Rasmussen har i de senere år manifesteret sig som bossaens fremmeste forkæmper i Danmark. Han spiller brasilianske toner med dryp fra hans danske ophav. Han spiller piano og keyboards i kvintetten, hvor Leo Minax synger og spiller guitar. Liss Wessberg spiller den lækreste trombone mens Jonas Johansen på trommer, Jacob Andersen på percussion og Fredrik Damsgaard sørger for de bevægende rytmer. Steen Rasmussens samarbejde med Leo Minax er det bedste bud på dansk spillet bossa nova, jeg har hørt i mange år eller måske endda nogensinde. Le mejor de cada casa fortjener at blive et af årets største danske jazzhits. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar