Det er fire år siden, at den første plade med Anna Kruses fortolkninger af den finlandssvenske digter Edith Södergran udkom. Södergran blev 31 år gammel inden hun døde af tuberkulose. "Min självsäkerhet beror på att jag har upptäckt mina dimensioner. Det anstår mig icke att göra mig mindre än jag är" skrev Södergran i 1918. Dette flertydige udsagn skaber en ramme og forståelse for Södergrans smukke og smertefyldte tekster. Anna Kruse er sammen med de samme musikere som på debutalbummet Lyckokatt. Nicholas Kingo på sav og diverse tangentinstrumenter inkl. Rhodes og harmonika, Sidsel Vera Pettersen på sax, vokalcollager og klokkespil, Lisbeth Diers på trommer og percussion og Eva Malling på bas er Kruses faste base. Den suppleres undervejs af Flemming Agerskov på stemningsfyldt trompet, Jeppe Holst på guitar, Soma Allpass på cello og flere andre.
Det er et afbalanceret og smukt album, der tager sit udgangspunkt i den svenske visetradition. Anna Kruse har komponeret musikken, der skylder sin del til svensk folkemusik, Taube og Bellmann. Melankolien driver ned af væggene som tårer ad kinderne. Anna Kruse har med de flotte arrangementer skabt et album, der fungerer. Det balancerer elegant mellem det tunge og det lette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar