lørdag, august 17, 2013

Fredrik Ljungkvist Yun Kan 10: Ten (Hoob Records)


Fredrik Ljungkvist har med Yun Kan 10 placeret sig særdeles tydeligt på skandinaviske jazzlandkort. Yun Kan har i forskellige versioner, fra kvintet over trio til tentet været Ljungkvists eget projekt gennem de seneste 10 år. Tentetten er den nyeste inkarnation. Her har han bla. sangerinden Sofia Jernberg fra Paavo med. Ljungkvists musik placerer sig i en slags forlængelse af Paavos seneste album, hvor Ljungkvist medvirker og har en fremtrædende rolle. Der er porcelænsfin og sart musik som på How to break a fever. Der er Abdullah Ibrahim meets svensk folkepark som på Hold on to your hat. Der er balstyrisk ramasjang som på Fighter. 

Saxofonisten Fredrik Ljungkvist er en ener på den nordiske jazzscene. Han har med det nye album skabt jazz, der udvider og afsøger nye territorier. Den utraditionelle besætning med violin, to trommer, tuba, trombone, hammond, piano, vokal og bas er base på en plade der bevæger sig mellem fri impro og komposition. Et befriende smukt album.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar