onsdag, september 04, 2013

Jesper Hedegaard Trio: Time to change (Gateway)


Pianisten Jesper Hedegaard har kastet sig over den brasiliansk farvede jazz. Han har endda allieret sig med de brasilianske sidemen Sidiel Vieria på bas og Magno Bissoli på trommer. Hedegaard har et letflydende touch på bossaen og dens slægtninge. Han er ingen vårhare ud i det brasilianske og bruger erfaringen. Han har Brasilien i blodet. Jesper Hedegaard kan skære den brasilianske jazz med et behageligt udtryk. Han har boet i Brasilien i flere år og bevæger sig ubesværet mellem genrerne bossa nova, samba, samba canção, choro og baião. Han har skrevet et par numre på pladen, der ellers byder på musik af Tom Jobim, Lucio Alves, Ary Barroso og Martino/Brighetti. Det er selvfølgelig Estate af Martino/Brighetti. 

Pladen er meget autentisk indspillet i Sao Paolo. Klaveret har en kedelig flad klang, hvilket går igen med specielt bassen, hvor lyden bliver komprimeret og indelukket. Trommerne har alt for meget rum og for lidt fylde. Det er en skam på en ellers velfungerende plade med udadvendt og velspillet musik. Jesper Hedegaard har et stort netværk indenfor den brasilianske musik, hvor han gennem mange år har trukket brasilianske musikere til Danmark. Han tager selv den anden vej til oktober, hvor han skal spille i Rio og Sao Paolo.

1 kommentar:

  1. NEDENFOR ER EN KORRESPONDANCE JEG HAR HAFT MED JESPER HEDEGAARD EFTER ANMELDELSEN KOM PÅ BLOGGEN:

    5. sept.
    Hej Niels

    Tak for anmeldelsen. Du har fuldstændig ret. Lyden er ikke god. Det var en håbløs tekniker og et umuligt studie. Rumklangen på tromerne er fra akustikken rummet med gennemtrængning til mikrofoner på klaveret. Bassen blev optaget med ekstremt dybe frekvenser uden lyd fra fingeranslag på strengene. Det var meget vanskeligt at mikse.

    Alt i alt en velfortjent kritik og i øvrigt fin anmeldelse.

    Bedste hilsner
    Jesper

    8. sept.
    Hej Jesper

    Godt at høre fra dig :-)

    Tak for det, jeg vil jo ikke være med til at sable din musik - for den fejler ikke noget!

    kh.
    Niels

    8. sept.
    Hej Niels

    Tak, i lige måde!
     
    Der er bare en ting, som du måske vil være interesseret i, at jeg fortæller lidt om - til en anden gang :-)
    Hvis ikke så se venligst bort fra nedenstående.

    Der er meget få brasilianske musikere som kan spille Jazz, lige som der er meget få jazzmusikere som kan spille brasiliansk musik. Det er fordi genrerne er som fjerne fætre, med fælles stamfædre i Afrika (rytme og improvisation) og i klassisk musik (12-skala og akkorder). I over 400 år har der været en parallel musikalsk udvikling i USA og Brasilien uden indbyrdes påvirkning. Traditionen for rytme, improvisation og altererede akkorder er lige omfattende i begge lande, på hver sin måde. Dvs. at Brasilien således ikke er en underkoloni af USA – musikhistorisk set, og at USA ikke har monopol på improvisation og altererede akkorder. Derfor synes jeg, at det er nedgørende for Brasiliansk Instrumentalmusik, at kalde det for Jazz.

    Jeg ved godt, at i næste alle musikleksika står der det modsatte, af hvad lige har forklaret – inklusiv wikipedia. Det skyldes, at det meste er skrevet af amerikanere og af andre som har hørt det så mange gange, at det er blevet "sandt" - også for mange brasilianske journalister. 

    Den brasilianske trommeslager Magno Bissoli har skrevet en Dr. afhandling om emnet, som overordnet set bekræfter min argumentation. I følge ham er den påvirkning, som har fundet sted mellem Samba og Jazz, størst fra Brasilien til USA. Det begyndte med Carmen Miranda, men fik først betydning ved starten på Bossa Nova'en.

    Jeg ved også godt, at du absolut ikke har til hensigt at "fornærme nogen". Det har jeg naturligvis heller ikke. 
    Jeg bringer det jævnligst op i forskellige sammenhæng, når jeg synes det er relevant. Fx under FestivalBrasil2001, hvor jeg som arrangør hentede 50 brasilianske musikere til Danmark. Et af programpunkterne var en paneldebat om emnet, med deltagelse af danske og brasilianske musikere og musikskribenter. 

    Det er grunden til at jeg benævner min musik – Brasiliansk Instrumentalmusik.  Jeg kan faktisk slet ikke spille Jazz.

    De bedste hilsner
    Jesper

    8. sept.
    Hej Jesper
    Tak!
    God information.
    Må jeg sætte vores mailkorrespondance ind under kommentarer på min blog, da jeg synes at det er yderst relevant og meget interessant information du kommer med.
    Kh.
    Niels

    8. sept.
    Hej Niels,

    Selv tak. Det glæder mig at du synes om det. 
    Jeg har endnu ikke mødt ret mange, som synes det er væsentligt!
     
    Jo, du er naturligvis velkommen til at sætte korrespondancen på din blok. Det vil glæde mig, hvis der kunne komme en dialog, og jeg vil hjertens gerne bidrage til belysning af dette emne. Jeg vil dog pointere, at det er en kort e-mail som med få ord bringer et komplekst emne på banen. Der er meget som er udeladt.
     
    Men tænk en gang:
    Hvad nu hvis Jazz blev kaldt for Samba. Hvis det var Brasilien som havde vundet 2. verdenskrig og Brasilien som var verdensmestre i at markedsfører sig selv og sin kultur. (Ha, ha, brasilianere er for optaget af AMOR, og af at leve i nuet, til at gå op i den slags. Tom Jobim afskrev sig rettighederne til Garota de Ipanema i USA, da den blev indspillet med Frank Sinatra eller var det Stan Gets, det husker jeg ikke. Det er et af de mest spillede nummer nogen sinde). 
     
    Hvis det var omvendt ville det være lige så urimeligt! Men så ville folk nok komme op af stolene.
     
    Kh. Jesper

    SvarSlet