tirsdag, oktober 15, 2013

Bjarne Roupé: Light and dark (Stunt)


I det nyeste nummer af Jazzspecial er der et interview med pladeselskabet Stunts to bagmænd Søren Friis og Peter Littauer. I 30 år har de drevet et pladeselskab gennem det oprørte hav der hedder musikbranchen. I den tid har de ofte udgivet musik, der har insisteret på, at blive at blive udgivet. Ikke af kommercielle årsager. Men musik med en kunstnerisk styrke, der vil ud til et større publikum. Jeg fristes til, at placeres den svenske guitarist Bjarne Roupé's nye plade i den kategori. Det er 25 år siden, at der sidst udkom en plade i Roupé's navn og den aktuelle udgivelse blev indspillet for 5 år siden. Roupé har fungeret som underviser det Rytmiske Musikkonservatorium indtil 2012 og har nu besluttet sig for, at fokusere mere på sin egen karriere.

Roupé har skrevet pladens 7 numre. Han bakkes op af landsmanden Tomas Franck på tenorsax, Lennart Ginman på bas og Aage Tanggaard på trommer. Det er nogle yderst veloplagte og velspillende musikere, der er backing for en guitarist der tilhører den europæiske elite - som Ole Matthiessen skriver i pladens linernotes. Det er ikke en helt gal karakteristik. Han har en harmonisk måde at spille på. Der er noget fra Wes Montgomery-skolen og en bid fra Jim Hall-afdelingen. Han iblander noget europæisk lyrisk og melodisk. Han formår at balancere midt i det hele med et meget ekvilbristisk spil. Tomas Francks tone på saxofonen klæder Roupé (og omvendt). Light and Dark er en rigtig god jazz-jazz plade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar