Vi lever i en tid hvor alt muligt dokumenteres. Vores smartphone kan optage lyd og video i tålelig kvalitet. Sådan var det ikke i 1946. Krigen var ovre. Jazzens guldalder var begyndt at blegne. Leo Mathisen udsendte ikke noget i 1946. Til gengæld blev der optaget musik med den populære pianist og orkesterleder. Det får vi at høre på de første “skæringer” på Little Beat Records plade nr. 7 i deres Leo Mathiesen serie. Optagelser fra Statsradiofonien fra juli 1946 med et veloplagt udvalg af numre. Mathisens egen Meet the Duke, Ellingtons Creole Love call og Take the A Train og andet godt fra jazzens overflødighedshorn. Men! Det er ikke derfor at denne plade er helt uomgængelig for enhver jazzhistorisk interesseret dansker.
Det er sidste halvdel af pladen, der kaldes Sort-Hvid Jam Session der er højdepunktet. Jazzbaronen Timme Rosenkrantz havde fået den første amerikanske jazzmusiker til Danmark efter krigen. Don Redman Orchestra var i byen og satte et dybt aftryk på den danske jazzscene. I den forbindelse var der mange sidearrangementer ud over de officielle koncerter. Det er her optagelsen stammer fra. Grunden til at den er med på en Leo Mathisen-plade er selvfølgelig at Leo the Lion var til stede ved denne jam-sessiom ligesom resten af de danske topmusikere: Svend Asmussen, Erik Tuxen, Niels Foss, Kai Ewans og Peter Rasmussen. Ud over musik fra denne eksklusive jam session mellem de amerikanske musikere og danske kolleger, er der interviews med de danske musikere om deres oplevelser. Her falder der mange guldkorn undervejs.
Peter Rasmussen interviewes om sit indtryk af den amerikanske instrumentkollega Tyree Glenn. Intervieweren Svend Pedersen spørger vor hjemlige basunstjerne Rasmussen om han synes at Glenn er bedre end han er. “Det er meget svært at udtale sig om” siger Rasmussen og tilføjer: “det synes jeg bestemt selv at han er.” “Er det ikke en helt anden teknik han bruger?” spørger Pedersen. “Jo, det er en anden teknik…han er negroid.” svarer Rasmussen imponeret.
Tiden var en anden og det giver denne plade et helt unikt indblik i. Der er nogle fine musikalske eksempler. Men det er først til sidst på pladen, at vi hører hvorfor man nærmest kan kalde det beboppens fødsel i Danmark. Saxofonisten Don Byas er med Don Redmans Orkester og han spiller to numre til sidst på pladen. Laura og Sweet Georgia Brown, der begge akkompagneres af Leo Mathisen på piano. Han spiller en saxofon så indføleligt skarp og teknisk udfordrende, at flere af de tilstedeværende mennesker indledte et livslangt forhold til beboppen efter den oplevelse. De to numre er næsten grund nok til at erhverve albummet. Mathisen taber cigaren under Sweet Georgia Brown. Måske var det et varsel om nye tider i jazzen. Mathisen havde dog ikke problemer med at spille de nye toner. Han var dog først og fremmest en swingmusiker.
Der følger en lille bog på over 100 sider med denne udgivelse. Her vendes Don Redmans besøg i Danmark og Europa ned til mindste detalje. En gang i mellem fortaber forfatteren sig for meget i detaljerne og bliver lidt uskarp i sproget. Det er til at leve med. For det er på den anden side også en spændende historie om et musikalsk besøg i Danmark af meget stor betydning. Little Beat Records gør det igen. De har lavet et forrygende historisk jazzalbum. Der er desværre kun en enkelt tilbage i denne serie, der så når op på 8 plader med musik spillet af Leo Mathisen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar