Give the drummer some, råber James Brown hen mod slutningen af det klassiske soulnummer The Funky Drummer. Med denne plade får trommeslageren - som der endda er to af!, ikke bare noget. Trommeslagerne tager det hele! Det er Alex Riel der er sammen med gudbarnet Stefan Pasborg. Pasborg fik et trommesæt som tre-årig af Riel. De to trommeslagere har hver for sig, siddet ved kedlerne ved mange gode jazzkoncerter jeg har overværet. Det har ikke umiddelbart været samme stil de har bevæget sig indenfor. Derfor er det overraskende at se de to sammen i front som trommeduo. Alex har været guide, mentor og inspirator for Stefan. Begge har et tydeligt kunstnerisk udtryk bag trommerne.
De begyndte at spille sammen for syv år siden, ved en trommefestival i Litauen. Sidste nummer på pladen er derfra. Dengang var det kun de to janitsharer der var på scenen. Siden har det udviklet sig. De er kommet i selskab med markante sidemen som Carsten Dahl på Rhodes, Jeppe Tuxen på Hammond, Petter Wettre på sax og Verneri Pohjola på trompet. Vi kommer bredt omkring i musikhistorien. Bernie’s tune i en heftig udladning. Savage Rose’s Byen vågner viser hvor stor en orgelbetvinger Jeppe Tuxen er. Riel og Pasborg nærmest svæver gennem nummeret.
Der sker meget på pladen og det slår mig hvor mange paralleller der er mellem de to trommeslagere. De er begge udviklende og kompromisløse i deres trommespil. De balancerer elegant mellem alvor og det mere spælske, udforskende og legende trommespil. Drumfaces er en veldrejet hyldest til glæden ved at spille musik og i særdeleshed spille trommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar