mandag, marts 10, 2014

Chris Minh Doky & The Nomads: Live From the Board (Red Dot/Warner)

Da Chris Minh Doky var på turné med The Nomads i 2012 optog han alle koncerterne. Efterfølgende fandt han frem til de bedste indspilninger og samlede dem på dette album. Han har spillet med denne gruppe i flere år. Det er først nu, at der kommer noget på plade med dem. Gruppen er centreret omkring Chris Minh Doky og det er primært hans musik der bliver spillet. Når Minh så har valgt at spille sammen med nogle musikere, der i høj grad kender sit eget værd og ligeså vel kunne have været dem der var i hovedrollen, er det imponerende som Minh overlever i det setup. Han får sin musik blæst ud over publikum på en meget medrivende måde.

Der er blevet plads til Minh-kendinge som Home Sweet home, September, Rain og I told You so. Styrken i genhøret af disse numre er at de opføres live af et sammenspillet band, der giver numrene ny energi. Trommeslageren Dave Weckl er en levende legende, der bag folk som Chick Corea og Michel Camilo pissede trommeterritoriet af i 90’erne. Han kan stadig pisse sit territorie af. Han byder ind med powerfyldt og teknisk krævende trommespil der passer perfekt i de funkbaserede rammer som Chris Minh Doky sætter jazzen ind i. Guitaristen Dean Brown er ingen John Scofield. Han har sin egen mere kantede og skæve jazzrockede stil, der elegant puffer til Minh’s musik, så den ikke bliver pæn og kedelig. Keyboardtroldmanden George Whitty har fulgt Minh i mange projekter. Han er med som rammesættende musiker, der holder fast. Til tider forlader han dog galaksen med en eller anden spacet synthsolo, som var en anden tid værdig.

Samlet hørt er det ikke uden grund at Chris Minh Doky & The Nomads er i stand til at trække en god bunke folk af huse i det ganske land, når de tager på turné. Det er heftigt som en rockkoncert, det er lyrisk som en jazzkoncert og medrivende som en funkkoncert. Musikken er udadvendt og spilles med indlevende entusiasme. Vi møder her den desværre sjældne kombination af bred popularitet, spilleglæde og ekvilibrisme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar