Der skal ikke herske nogen tvivl om at det norske pladeselskab Hubro er et af de mest spændende nordiske pladeselskaber, når det gælder udgivelser i spændingsfeltet mellem impro, rock, jazz, electronica og eksperimenterende musik. Der er et gennemført og færdigt udtryk i musikken. Om det så er noise eller ambient. Deres pladecovers er en grafisk fornøjelse.
Blues og country mødes i et støvet vejkryds. Bill Frisell krydser klinger med Ry Cooder. Mumbai sender gode vibrationer mod Beijing. Strengeekvilibristen Stein Urheim har lavet et meget originalt album, hvor han udover guitar også spiller på fløjte, harmonika, tamboura, bpuzouki, mandolin og mange andre instrumenter. Produceren Jørgen Træen supplerer med synth. Pladen er en levende vidnesbyrd på, at musik er grænseløs. Stein Urheim lader forskellige musikalske traditioner mødes og får dem smeltet umærkeligt og organisk sammen.
Trioen Bly de Blyant med Hilmer Jensson (guitar+div), Øyvind Skarbø (trommer) og Shazad Ismaily (bas+div) har også lugtet til noget blues. Det er dirty og farligt. Det er foruroligende. Det er progrock, jazz og avantgarde. Der er disconummeret Laura der lyder som et outtake fra Daft Punk’s Random Access Memories komplet med Nile Rodgers guitar og fed bas. Der er The Eighteen Irascibles med banjocountrytoner og nummeret Michael Jackson Pollock’s progrock.
Begge plader kan anbefales til nysgerrige guitarister der trænger til inspiration.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar