Der er gået fjorten år siden hendes sidste soloplade. Sangerinden og pianisten Karen Mantler er nu aktuel med hendes femte album. Denne gang er det blandt andet med fokus på at Business is bad og her skal det ikke kun forstås som, at forretningen er blevet dårligere. næh, det handler om at business er noget hø. Om at der er hjemløse der bor i parken og leder efter mad om natten. Det handler om ikke at kunne betale til den første. But hey! What’s the hurry? Karen Mantler er ikke dum eller naiv, som den liberale jazzlytter sandsynligvis vill påpege. Mantler vælger i stedet at anskue verden fra et mere enkelt perspektiv, hvor nærvær er vigtigere end penge og økonomisk overskud.
På pladen sekunderes Karen Mantler af Doug Wieselman (guitar, basklarinet) og Kato Hideki (bas). Hun spiller også harmonika, hvilket hun synger om i det naivistiske nummer My solo, hvor hun synger at det er svært at improvisere, hvorefter der kommer en improviseret harmonikasolo. Mantler er datter af Carla Bley, som hun også har arbejdet for og med gennem årene - på pladecoveret antyder billedet også at de har den samme frisør. Ellers er Mantler sin egen. Det er helt bogstavligt at hun er sin egen. Der er ikke på dagens jazzscenen, der med lignende enkelhed i musik og tekst tør sige det højt, som Mantler gør. Hun er som den lille dreng i Kejserens nye klæder. “Han har ikke noget tøj på!”. Mantler siger: “Business is bad!”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar