Radioens Big Band aka DR Big Band aka The Danish Radio Big Band fylder 50 år. De starter fejringen med dette album, der følges op af en turné i oktober. Desuden kommer der flere koncerter og et seks-dobbelt album med godter fra big bandet. Hvis fejringen er et festfyrværkeri og denne plade er den første raket der er sendt op på himlen, så starter de godt nok hårdt ud. Det er en kl. 24 raket med størst tilladte krudtmængde, der eksploderer på himlen i et fejende flot mix af sølvbuketter og guldbrokader. Big bandets eneste medlem fra “de gode gamle dage”, Vincent Nilsson har arrangeret en række amerikanske spirituals og dirigerer big bandet. Han har tidligere lavet plader med amerikanske spirituals med mindre ensembler i 1998 og 2004. På 2004-pladen More Spirituals! havde Nilsson den cubanske percussionist Eliel Lazo med på congas og sang. Der er heldigvis genvalg til Lazo der sammen med tubaspilleren Jakob Munck tager sig af sangen - og ja Munck synger med en dyb stemme der matcher tubaen.
Materialet er velkendte spirituals som Swing low, sweet chariot, Go down Moses, Nobody knows the trouble I’ve seen etc. Eliel Lazo tager stikket hjem på Sometimes I feel like a motherless child. Hans bløde spansk-cubanske accent giver det engelske sprog en følsomhed og styrke, der får nummeret til at stå endnu stærkere. Nilssons arrangement giver blæsersmæk og plads til orgel, sax og trompetsolo. Det er fuldendt og meget smukt. Vincent Nilsson bruger big bandet og sender en hilsen til 70’ernes big band med det funky nummer Nobody know’s the trouble I’ve seen med Kasper Vadsholt på elbas, Henrik Gunde på elpiano og to veloplagte tenorsaxofonister (Hans Ulrik og Claus Waidtløw). Nilsson sætter flere gange trombonen op til munden, som på Joshua fit the battle of Jericho, hvor han får understreget hans store virtuositet. Inden pladen afsluttes med en legende og fjollet udgave af When the saints… får Eliel Lazo atter lov til at vise sit store sangtalent. På Going to shout all over god’s heaven er der smerte, ånd, sjæl og indfølelighed i en helt speciel blanding.
Big Bandet spiller i og for sig altid driftsikkert og præcist - om det er børnemusik, pop eller jazz. For en jazzhat som mig er det dog en dobbelt fornøjelse, når de så endelig spiller big band jazz med “that big, fat, danish sound” der er arrangeret og sat i scene af Vincent Nilsson der om nogen kender big bandets DNA. Vincent Nilsson kommer helt ned i sjælen på big bandet på denne plade. Det er ikke bare en anbefalelsesværdig plade med DR Big Band - det er ganske enkelt en anbefalelsesværdig jazzplade. Måske en af big bandets fem bedste udgivelser.
Bonusinfo:
Big bandet er på turné med musikken fra denne plade fra d. 2. oktober, hvor de bl.a. besøger Skjern, Horsens, Holbæk, Birkerød, Flensborg og København.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar