Et feststemt Bremen var mandag aften ramme om årets Danish Music Awards for jazzen. Efter at have været afholdt forskellige steder med begrænsede publikumspladser, så det ud til at være det rigtige sted at fejre jazzen. Der var plads til nominerede, branchefolk, kulturminister og interesserede publikummer.
Det er altid spændende at se hvad årets jury har valgt som deres bud på den bedste danske jazz fra det forgangne år. I juryen sad bl.a. P8 jazz-værten Stine Danving, den tidligere DR vært, DJ’en Le Gammeltoft og Politiken-anmelderen Christian Munch Hansen. Aftenen åbnede lidt kønsprofetisk med fire piger i hovedrollen. Kvartetten med 2 x sax, piano og trommer bestod af fire meget unge piger fra Aarhus der havde deltaget i sommerens Jazz camp for girls, hvor de havde lært noget om at spille jazz. Projektet var søsat med hjælp fra arrangøren af DMA Jazz-showet JazzDanmark, der havde et håb om at få få flere piger til at spille jazz.
Der var også kvinder i hovedrollerne blandt prismodtagerne. Sinne Eeg vandt velfortjent vokalkategorien med albummet Face the music. Det var tredje gang at hun løb med den pris. Hip hop gruppen DoktorDoktor var også nomineret og selv om de blev skuffede over at de ikke vandt, syntes bandets rapper Glendorf alligevel at det var velfortjent at Sinne Eeg vandt, da hun netop er en rendyrket og teknisk meget sikker jazzsangerinde. Det estiske saxofonist Maria Faust blev aftenens store vinder med albummet Sacrum Facere, der er en hyldest til hendes hjemlands musiktraditioner. Hun vandt både i kategorien Årets særudgivelse og Årets komponist. Maria Faust var ikke sen til at dele æren med pladeselskabet Barefoot, da jeg talte med hende efter showet. Hun håbede på at det kunne være med til at positionere Barefoot herhjemme som et væsentligt dansk pladeselskab.
Aftenens show bød på musikalske indslag med vinderne fra 2013. Dog måtte Jacob Anderskov melde afbud i sidste øjeblik, da flyet han skulle hjem med fra Grønland var blevet aflyst. I stedet for Anderskov fik vi big bandet The Orchestra med operasangerinden Tuva Semmingsen og musik af Jakob Riis. Det lovede godt for det kommende album med dem. Jakob Bro og Thomas Knak havde Nicolai Munch Hansen med på bas og de spillede bl.a. nummeret Roots rebuild fra deres første plade, hvor der i øvrigt også skulle være en ny på vej. Aske Drasbæk Group med guitaristerne Per Møllehøj og Søren Dahl Jeppesen spillede nogle meget forskellige numre. Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter der til manges overraskelse vandt vokaljazz kategorien sidste år, beviste endnu en gang, hvorfor det projekt har fungeret så godt. Søren Ulrik Thomsen billedmættede digte smelter behageligt sammen med Det Glemte Kvarter regnfyldte jazz.
Årets nye danske jazznavn blev Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet, der i lettere overrislet tilstand modtog prisen på scenen. Det er et af de få danske jazznavne som jeg ikke har skrevet om her på bloggen. Det er såmænd fordi jeg ikke har fået pladen. Liveprisen gik velfortjent til Gladsaxe Jazzklub, der som en del af prisen fik en koncert med årets nye danske jazznavn. P8 Jazz havde nomineret fire ildsjæle fra jazzens vide verden. Tove Enevoldsen fra Paradise Jazzklub etc, pladekollektivet ILK, den tidligere DR jazzvært og skribent Ib Skovgård og jazziværksætteren Poul Falck fra Odense. P8’s lyttere havde via en SMS afstemning bestemt hvem der skulle vinde. ILK havde ligefrem opfordret folk til at stemme på Ib Skovgård. Men det hjalp ikke, da det blev Poul Falck der vandt med en jordskredssejr. Odeseaneren der bl.a. har startet Jazzhus Dexter og Tip Toe Big Band har gjort meget for musikken i det fynske. Både via sit arbejde i kommunalpolitik, et stort netværk og ikke mindst penge fra egen lomme.
Alle fem plader der var nomineret som Årets danske jazzudgivelse er plader jeg har hørt mange gange. Vinderen blev de tre Hess brødres hyldest til deres forældre, Music for Mum & Dad. Emil Hess kom alene på scenen for at modtage prisen, da de to andre brødre Nikolaj og Mikkel var i New York. Sidste års vindere Emil de Waal og Nulle kom som de sidste på scenen. Her lagde de salen ned med deres version af Ellingtons Such Sweet Thunder. Desuden spillede de et nummer fra den kommende plade, nemlig Nulles melodi fra TV-serien I sandhedens tjeneste. Smagsdommerværten Adrian Lloyd Hughes styrede slagets gang som aftenens vært. Han lagde ud med et malplaceret forsøg ud i standup-genren - men skruede herefter lidt ned for de værste Hughes-tendenser.
Festen fortsatte i foyeren, hvor Hugo Rasmussen med hjælp fra bl.a Jakob Dinesen spillede op til jam. Her kunne de mange jazzmusikere og hangarounds så endelig mødes og få talt sammen. Som jazzblogger der har skrevet pænt om de fleste af dem, er det ikke det værste sted at være. Jeg er ikke en del af jazzmiljøet i København, da jeg ganske enkelt kommer der for sjældent, så det var fedt at møde de mange forskellige folk. Til gengæld kender jeg mange af aktørerne via mit arbejde med bloggen. Et af aftenens hotte issues var Jazzhouse og den verserende debat om stedets valg af musik. *Breaking News* Jeg så i øvrigt Bjarke Svendsen fra Jazzhouse og Christian Brorsen fra Jazzhus Montmartre have en kort snak sammen. Saxofonisterne Mette Rasmussen og Jan Harbeck. Trommeslagerne Morten Lund og Terkel Nørgaard. DoktorDoktor-musikerne Jakob Baggesen og Mads Glendorf. Jazzskribenterne Kjeld Frandsen og Cim Meyer. P8 jazz-folkene Niels Christian Cederberg, Stine Danving og Celine Haastrup. Og mange andre dejlige jazzfolk. Aftenen sluttede for mit vedkommende på La Fontaine, der selvfølgelig ikke har livejazz mandag nat, men kølige øl var der nok af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar