På den unge bassist Morten Haxholms andet album er der genvalg på to af kvartettens pladser. Haxholm har været så heldig at få guitaristen Jonathan Kreiberg med igen på holdet sammen med trommeslageren Ari Hoenig. De to New Yorker-musikere medbringer den danske "new yorker" Nikolaj Hess på piano, der er ny i Haxholms kvartet. Med et sådant hold i ryggen er der sikret kvalitet fra første tone. Haxholm har skrevet 6 af pladens numre - de resterende to er Wayne Shorter’s Nefertiti og Thelonious Monk’s Monk’s Dream.
Pladen bærer stort præg af Jonathan Kreisbergs guitarspil, der nok skylder sin del til Pat Metheny og Kurt Rosenwinkel - men også har et personligt præg. Haxholm er på trods af at han er meget yngre end medspillerne i stand til, at tage en styrende og samlende rolle. Det er en imponerende bedrift, al den stund at Haxholm ikke har lavet en stribe enkle melodier og arrangementer. Det er new yorkerjazz af den saftige slags. Jazz der er fyldt med komplekse og teknisk krævende elementer. Quintessence of Dust efterlader stor respekt for Morten Haxholm som bassist, komponist og bandleader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar