Det er to af de mest originale danske jazzmusikere der har fundet sammen på denne duoplade, der er optaget på Statens Museum for Kunst i 2012. Det er ikke nyt, at de spiller sammen, men det er nyt at de spiller sammen i en duo, hvor de mødes ligeværdigt. Trommeslageren Stefan Pasborg har spillet sammen med pianisten Carsten Dahl i sidstnævntes Experience, der har lavet 3 albums, senest i 2013. Carsten Dahl er oprindeligt selv trommeslager og blev optaget som sådan på Det Rytmiske Musikkonservatorium, hvor han så skiftede til klaver, efter at bl.a. Ed Thigpen havde truet med at sige op, hvis Dahl ikke fik lov til at fortsætte med klaveret som hovedinstrument. Han fik som bekendt lov til at fortsætte og er indtil årets udgang professor på rytmekons.
Dahls trommefortid spiller en tydelig rolle på denne duoplade - omvendt kunne man også have bildt mig ind at Stefan Pasborg havde en fortid som pianist - ikke som saxofonist eller bassist. Men pianist fordi han spiller med så mange klange og dybder i sit spil. Stefan Pasborg spiller på alle trommernes strenge - kunne man fristes til sige. Pasborg og Dahl er i et mestermøde omkring time, klang, tone og puls. Pladen former sig om 3 kompositioner af Carsten Dahl. Nariman’s Mood har sine rødder i skandinavisk folkemusik, mens Psyko Calypso er Michel Camilo på afveje. Her i mellem er der improviserede stykker, hvor duoen bevæger sig på nogle af de samme stier som kendes fra Keith Jarrett. Det er ikke helt det samme. Der er mere anarki og vilter nordisk ubundethed i musikken. Pladen lukkes ned med standarden Blame it on my youth. Her samler de og forklarer sig. Det er jazz med varme og sjæl til at gå hjem på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar