Da vokalgruppen IKI fik en Danish Music Award for deres debutplade i 2011, blev jeg ganske overrasket. Ikke på grund af manglende kvalitet, men nok mere fordi de ikke var jazzsangerinder i traditionel forstand. De betragter nok heller ikke selv deres musik som jazz. Men det er alligevel i jazzen, at de passer bedst ind med deres improviserede vokaleksperimenter. De er et boblende kollektiv på 8 sangerinder. Deres seneste plade er blevet til på Island, hvor de som noget nyt havde en musiker med. Guitaristen Hilmar Jensson, der bl.a. er kendt fra TYFT og Jim Black gik i studiet med improvisationsgruppen der består af 8 kvinder fra Island, Danmark, Norge og Finland.
De kommer bredt omkring på pladen. Lige fra åbningsnummeret Ynanagaga, der består IKI's repetitive messen og sang af ordet ynanagaga til Time Travelers frenetiske kaos over den mere traditionelle sang I bulit my house around You, er IKI's originalitet og nyskabende sang i centrum. Det er improviseret sang i særklasse.
Kamilla Kovacs fra IKI har også lavet en debutplade i eget navn. Sammen med saxofonisten Mia Dyberg har hun lavet en plade der er dedikeret Berlin. Efter at have boet i byen har de to kvinder ladet sig inspirere af områder og eksistenser i byen, der er på kanten. På kanten af livet eller det forståelige. Der er f.eks. den dansksprogede sang Tango for Berlin, der i sin ligefremhed bliver en hurtig favorit. Der er grænsesøgende eksperimenter, der tager tid at komme ind på. Men det er den musik der bliver stående. Sangen KZ Bedtime Stories tager os med på en natsort rejse.
Begge plader er gode eksempler på at udviklingen indenfor improviseret musik ikke er stagneret. Der sker stadig en masse spændende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar