Den Gamle By i Århus er ikke kun en masse gamle bygninger. Det er også levendegørelser. Lige efter man kommer ind ad hovedindgangen, står der en lirekassemand i fjollet tøj og levendegør noget der skete for meget længe siden. Der er også mulighed for, at opleve noget der skete for så kort tid siden, at det nærmest er nutid.
Da jazzværtshuset Bent J lukkede i 2008, stod der en række eksperter fra den gamle by klar til, at pakke stedet ned, så det kunne genopføres i den kommende boligkarré der skulle illudere årstallet 1973. Værtshuset i Nørre Allé havde netop eksisteret siden 1973 og der var ikke lavet særligt meget om på indretningen i de 35 år. Derfor er Bent J nu genopført som det så ud, da det lukkede i 2008 og ikke som det så ud, da det åbnede i 1973 - det er næsten det samme.
Det er genopført så minutiøst at bartenderen Katrine Borre, fandt sit halstørklæde som hun glemte den sidste aften på det oprindelige Bent J, på en knag på det nyopførte Bent J i Den Gamle By. Katrine står også bag baren i det nyopførte Bent J, hvor der som et led i levendegørelsen også afholdes jazzkoncerter. Jeg indfandt mig på det nye "gamle" værtshus en lørdag eftermiddag, hvor Hugo Rasmussen Allstarz spillede koncert for et publikum med masser af sølverstænk i hår, plus et par japanske turister i fornuftigt farvestrålende fritidstøj. Inden musikken går i gang er der vanen tro bestilt et Århus-sæt bestående af Arnbitter og Top-pilsner. Folk sidder tæt i det lille lokale, hvor der selvfølgelig må ryges, som et vigtigt led i levendegørelsen.
Hugo Rasmussen er frisk og veloplagt - og ikke en museumsgenstand i gængs forstand. Han spiller tudsegammel jazz, der har rod i swingtraditionen. Han har det som en fisk i vandet. Omgivet af seje folk som Jakob Dinesen på tenorsax, Per Møllehøj på guitar og Frands Rifbjerg på trommer, spiller han Ellington så det lyder som var det skrevet i går. Det er her at levendegørelsen går op i en højere enhed. Publikum jubler henrykket, når en solo afsluttes og kvartetten spiller jazz som den skal spilles. Det er ikke længere en kulisse - eller noget vi lader som om. Det er et kortvarigt og vellykket flashback til en aften på et jazzværtshus.
Her kan jeg tage mine børn (og børnebørn, når det bliver aktuelt) med og fortælle om dengang jazzen kunne opleves i tilrøgede lokaler. Jeg kan fortælle om dengang, jeg hørte Harry Sweets Edison på det rigtige Bent J. Jeg kan læne mig tilbage i barstolen og føle mig hjemme i de brune rammer. Fremover vil der en gang i mellem være koncert i lokalet. Næste weekend er det Ibrahim Electric og under Aarhus Jazzfestival er der også enkelte koncerter. Vil du have jazzen ind under huden og cigaretdunst på tøjet, så er en-til-en levendegørelsen af Bent J, nærmest uomgængelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar