Gamle danske melodier kan fortolkes på mange måder i jazzens vidtforgrenede verden. Niels-Henning Ørsted Pedersen og Kenny Drews ikoniske I skovens dybe stille ro, satte for over fyrre år siden standarden for hvordan den kage skullle skæres. Mange har med vekslende resultat, beskæftiget sig med dansk musik i samme ånd som de to. Seneste gode eksempel er Michael Sundings Carl Nielsen-hyldest. Det kan også gøres på andre måder, hvilket trioen ELM er et godt eksempel på. Her tager de udgangspunkt i en række sange fra højskolesangbogen og salmebogen. Endda så konkret at vi som lyttere introduceres for sangene fra nærmiljøet - der hvor de synges. Lyden af morgensang, fællessang, korsang og andre steder hvor sangene i al deres tidsløshed luftes. Efter introduktionen af sangen tager ELM over. De improviserer ud fra forlægget. Jacob Anderskov gjorde noget lignende på albummet Pådansk fra 2006, dog uden sangintroduktion.
Trioen ELM er alligevel sig selv. Trompetisten Jakob Sørensen, pianisten Mathias Jæger og trommeslageren/percussionisten Frej Lesner satser helhjertet. Det er stærkt stemningsskabende musik, når man sidder en juli-aften med vinduerne åbne og kan høre fuglenes aftensang i baggrunden. Musikkens nærvær og intimitet smelter sammen med øjeblikket. Jakob Sørensens melodiske improvisation betager mig endnu en gang. Frej Lesner har et ubundet og empatisk trommespil. Mens Mathias Jæger tilføjer den højstemthed som musikken fortjener. Jeg er begejstret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar