Det er 5 år siden at jeg sidst har skrevet noget om pianisten Signe Bisgaard. Dengang handlede det om et trioalbum. Siden har hun afsluttet solistklassen på konservatoriet i Aarhus. Hun har haft flere længere udlandsophold i bl.a. Norge og Tyskland. Her har hun hele tiden arbejdet med dette projekt, der blev afsluttet hjemme i Aarhus. Her havde hun samlet 11 musikere inklusive Bisgaard selv på piano. Det er blevet et både flot og givende album, der har nogle langtidsholdbare kvaliteter. Meander er flodens slyngninger og krumme forløb, der særligt på flade strækninger bevæger sig langsomt og indirekte frem mod sit mål. Det er også en hentydning til musikken, der vokser langsomt frem ad snoede veje.
Det er musik der i hænderne på musikerne stille og roligt finder et leje, hvor man i detaljen finder stor skønhed.
Meander er nedskrevet og gennemkomponeret musik, hvor der åbnes op for improvisation i numrene. Det er i dette unikke spænd, at Signe Bisgaards musik balancerer og evner at fremstå helstøbt. Hun har samlet nogle stærke improvisatorer der med personlighed behandler hendes musik meget respektfuldt. Den norske percussionist Helge Norbakken er en helt særlig oplevelse i den sammenhæng. Guitaristen Mark Solborg og trompetisten Jakob Buchanan placerer sig også flere gange i et markant centrum. Signe Bisgaards musik er et organisk hele, hvor improvisation og en kammermusikalsk grundstemning sætter dagsordenen for et meget anbefalelsesværdigt album, der har krøbet ind under huden på mig. Tag på en vidunderlig omvej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar