I disse tider hvor jazz ikke er jazz, hvor jazz er jazz, hvor ikkejazz er jazz, så er det godt at der er nogen der holder jazzfanen højt. Der er rene og klare linjer. Det er så meget jazz, at selv dem der ikke ved hvad jazz er, vil sige at det er jazz. Jazzhus Montmartre i St. Regnegade i det indre København har, i den nyeste inkarnation været i gang i over fem år. Her er man ikke i tvivl, når der er jazz på programmet. Så er det jazz! Har man brug for yderligere bekræftelse er der lige udgivet to live indspilninger fra den intime klub.
På den første møder vi bassisten Jesper Lundgaard, trommeslageren Alex Riel og den italienske pianist Enrico Pieranunzi. Pieranunzi har tidligere haft en fast trio med bl.a. Marc Johnson og Joey Baron. På trods af sit italienske ophav er Pieranunzi mere fortrolig med the american way of playing jazz. Han kan vride en standard, som var han født i New York i stedet for Rom. Autumn Leaves, My Funny Valentine, Oleo og andre klassikere leveres træfsikkert i den nydeligste jazzindpakning. Den danske rytmeduo spiller usvigeligt sikkert - noget de også ofte har bevist i Alex Riel Trio.
Der er genvalg til Alex Riel - der for nylig fyldte 75 år - på den næste plade. Her satte den amerikanske pianist Christian Sands sig, ved flygelet i Jazzhus Montmartre et par oktoberaftener i 2014. Bassisten Thomas Fonnesbæk er sidste mand i trioen, der spiller 10 standards på to tætpakkede CD'er. De tre musikere finder sammen om at levere jazzen så levende, at den stadig shiner når den flyder fra højtaleren i stuen. Miles Davis' So What, Bobby Timmons' Moanin' og Duke Ellington's In a sentimental mood er hørt mange gange før. Det betyder ikke noget for trioen, der giver de ofte hørte jazzklassikere et personligt touch. Det er spændstig og pågående jazz med en pianist der kun er i midten i tyverne og langt fra har stagneret.
Begge CD'er er gode eksempler på veloplagt klassisk triojazz fra den hyggeligste jazzklub midt i København.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar