Så er vi kommet til tredje album, hvor Emil de Waal møder Nulle. Sammen med et toptunet orkester har de lavet en pivfrisk knaldperle af en jazzplade. Nulle tilhører generationen, hvor værtshuset Cap Horn i Nyhavn var konservatoriet og Sidney Bechet og Fats Waller var forbillederne. Emil de Waal tilhører generationen, hvor fusionsjazz var så meget det fede og det rytmiske musikkonservatorium var lærestedet.
Hvor Nulle har været det eksklusive tilbehør på de to første plader sammen med Emil de Waal, er han denne gang rykket ind i en mere velkendt rolle. Han spiller klarinet som han har gjort det hos Papa Bennys Jazzband og Fessors Big City Jazzband. Det er den traditionelle jazz der er det springende punkt på Old News. Under aliasset Emil de Waal + har de Waal i over 10 år lavet plader der prikker ved jazzens idéer og konventioner. En fast samarbejdspartner i al den tid har været multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren. Han er selvfølgelig med i Old News, der både er navn på bandet og pladen.
De andre medlemmer er Mads Hyhne på trombone og Peter Rosendal på flugabone (og melodica), der er knap så overraskende i trad. jazz sammenhæng. Det er pianisten Jacob Anderskov til gengæld. Han spiller keyboards og accordion på pladen. Emil de Waal har aldrig taget den lige vej. Så han har også inkluderet enmands electronicabandet Band Ane og sangerinden Randi Laubek i Old News. Laubek synger på en række numre på pladen, hvor hun synger med en vibrato der ikke er ulig Kira Skovs.
Pladen er en fest. Når Nulle fyrer den af på pladens sidste nummer, Sidney Bechets Dans les rues D'Antibes får jeg en forestilling om, at Old News kunne være hovednavn lørdag aften på Riverboat Festivalen i Silkeborg. Det er nok fordi, at jeg har glemt Band Ane's velplacerede soundscapes mellem numrene og Ljunggrens snurrige musikalske indfald. Der hvor de i høj grad fjerner hele projektet fra traditionerne. Ain't nobody's business, Ain't misbehavin og Harlem Nocturne er på repertoiret. Old News er Emil de Waal, når han er bedst. Han respekterer jazzen og overrasker endnu en gang med sine sprudlende og legende opfindsomhed. Jeg er ret sikker på at flere af numrene vil indfinde sig i fast rotation på DR's P8 Jazz. Jeg kommer til, at vende tilbage til den i samme grad som den første plade, som de Waal lavede med Nulle - og det var ofte.
Bonusinfo:
Pladen udkommer i et begrænset oplag på 200 stk. på CD. Hvert pladecover er unikt. Der er brugt gamle CD-covers der er malet over, så det fremstår som et helt nyt cover uden relation til den oprindelige. Den CD som jeg har fået fingrene i, er lavet på et gammelt Robbie Williams cover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar