Det er ikke noget nyt at den norske sangerinde Solveig Slettahjell arbejder sammen med pianisten Morten Qvenild og trioen In The Country. Denne gang er blues og rootsguitaristen Knut Reiersrud så føjet til ensemblet. Jeg kommer til at tænke på Norah Jones - som hun lød da hun kom frem. Det er der for så vidt ikke noget galt i. Jeg har tidligere hørt det mere originalt fra Slettahjell end det hun præsterer på albummet Trail of Souls.
Hun beskæftiger sig med kendte og ukendte kompositioner. Det er bl.a. popsange som Peter Gabriels Mercy Street og Bill Withers Grandmas Hands. Det bliver en kende kedeligt, hvilket er ærgerligt. Solveig Slettahjell har som udgangspunkt en god vokal, der uden problemer kan balancere mellem jazz og pop. Det viste hun med stor originalitet på Domestic Songs fra 2008. Det gør hun langt fra lige så vellykket denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar