Okay, indrømmet. De to første plader var gode. Nr. 2 kaldte jeg endda anbefalelsesværdig. Så ved jeg næsten ikke hvad jeg skal kalde den her. Den er jo emotionelt oprivende og ubehersket svedig!
Boujeloud har lavet en knaldperle af en LP. Candyprince er en festplade, en decideret grammofonbasker. Krøllede saxofoner, elektronik og guitar blander sig med et splashet groove. Det er punk, jazz og avantgarde. Der er ingen hellige køer for Boujeloud. Det er guitaristen og komponisten Emil Palme der er i spidsen for denne farvestrålende skævert, der ligesom for at understrege det ualmindelige, selvfølgelig udkommer på vinyl lavet som billedplade. Billedet er af en farvestrålende vulkanaskesky.
Boujeloud består ud over Palme også saxofonisterne Mads Egetoft og Xenia Xamanek Lopez - der også freestylerapper på spansk, Philip Steen Dyssegaard på bas og Anders Vestergaard på trommer. Over 11 numre - der spænder fra punk over psykedelisk hip hop til afro og jazz, leverer de et effektiv omgang improgroove. Candyprince er det andet højdepunkt i dansk jazz anno 2016, som jeg har hørt indenfor kort tid. Lige nu fristes jeg til at sige, at dansk jazz på den kunstneriske front har det godt og er inde i en gylden periode. Candyprince vil blive fremhævet som et mesterværk, når regnskabet gøres op om 25 år. Vær med nu, det er det sjoveste.
Bonusinfo:
Boujeloud spiller til Loco’s Copenhagen Jazzfestival arrangement på Loppen d. 7. juli. Desuden spiller de også på den syvende udgave af Fanø Free Folk Festival i slutningen af juli.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar