Jesper Løvdal er en kamæleon, en saxofonernes schweizerkniv. Han har på scene optrådt i mange forskellige jazzsammenhænge - lige fra mainstream til avantgarde. Når han selv har stået i spidsen for et projekt, har det ofte drejet i en lettere avanceret retning (Lovedale) eller er blevet decideret frit og ubundet. Denne plade er er en overraskelse i den sammenhæng. Løvdal har sammen med den svenske pianist Matthias Landæus, der senest begejstrede mig i forbindelse med solopladen From the piano, skrevet musikken.
Det er balladerne der er i højsædet. De har medbragt den svenske stjernebassist Palle Danielsson og den amerikanske trommeslager Bob Gulotti, som vi bedst kender fra trioen The Fringe.
En sammenligning med Jarretts skandinaviske Belonging kvartet ligger lige for. Selv om jeg indledte anmeldelsen med at skrive at Løvdal var en schweizerkniv. Så er det kun en saxofon, som han holder sig til på pladen, nemlig tenorsaxofonen. Allerede her mere end antydes det, at det er noget andet end Belonging kvartetten. Løvdals tenorsax er milevidt fra Garbareks hymnefyldte sopransax. Der er både noget Coltrane og vel egentlig også noget Joe Lovano og George Garzone i lyden.
Løvdals tempererede soloindledning på The Sleeping Monster understreger ret tydeligt hvad han kan. Det er jazz af den slags, der får hjertet til at slå og blodet til at bruse. Landæus’ folkemusik inspirerede komposition Carlos er et andet af pladens højdepunkter. De kalder pladen for vol. 1, så kan man kun håbe på en 2’er og en 3’er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar