De udsendte singlen Yesega Wat starten af 2015. En rendyrket ethiojazz sag, hvor inspirationen fra Mulatu Astatke var meget tydelig. Når de så laver et helt album er tanken nærliggende. Er de endnu en gang gået i ethiojazz sporet? Det er de ikke. De har på den anden side bevaret kontakten til ethiojazzen.
Åbningsnummeret Ubahn in Addis er ikke bare i titlen betegnende for bandets udvikling. De placerer deres ben i krautrock og ethiojazz med det nummer. Beatet er ubetinget rocket og lettere skramlende. Saxofonerne har stadig kontakt til ethiojazzen. Hen over resten af pladen hældes der psych og andre multifarvede 70’er inspirerede rocktoner i musikken.
Debre Damo Dining Orchestra’s vej fra ethiojazen mod det mere rockinspirerede er klædeligt. Det er ganske enkelt mere originalt. Søren Skov og Rasmus Karkov på saxofonerne, Simon Visti Tangs plekterbas, Peder Mertner Vind på keyboard, der gerne søger mod orgel og trommeslagerne Kasper Saaby og Asbjørn Nørgaard har lavet en afvekslende og spændende plade.
Subterranean 3 befinder sig på underbevidsthedens tærskel til en sumpet fest. Den får hovedet til at snurre uden brug af psykoaktive stoffer. Pladens sidste nummer Düsseldorf Dawn er et ode til neonlyshavets forsvinden. Syre og ethiojazz smelter smukt sammen og nye stærke nuancer opstår i et orange-lilla skær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar