“Life begins at the end of your comfort zone”, har den amerikanske forfatter Neale Donald Walsch en gang sagt. Hvis livet handler om, at mærke noget andet end det forventelige og pleasende, så er trommeslageren og percussionisten Anders Vestergaards album Eel, en plade der placerer sig langt inde i livet. Det gælder både Anders Vestergaards og lytternes liv. Han har lavet en soloplade, der har et slægtskab med trommeslageren Mads Forsbys Iildjin projekt. Det er kompromisløst afsøgende solopercussion/trommer der er tilsat elektroniske effekter. Der er et vist overlap til japanske noisekunstnere som f.eks. Merzbow.
Via bækkener, trommer og andet skaber han syngende droner, der stkker af i et hav af larmende noise. Anders Vestergaard har fysisk placeret sig, midt i et hjemmelavet set-up med akustisk percussion og elektroniske feedbackeffekter. Han forsøger at blive et med lydene. Der opstår forløb, hvor feedbackstøjen moduleres og bearbejdes. Det er krasse sager, hvor Anders Vestergaards konsekvente afmanøvrering af det ligefremme og indlysende, bruges til at skabe højspændt og superkoncentrerede stemninger. Det er et uafrysteligt stærkt album. Kan anbefales til avangardistiske noiseentusiaster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar