Jazzen som den har lydt i over 70 år trives og har det fint. Det er disse to udgivelser et blændende eksempel på. På begge plader mødes ældre og meget erfarne musikere med unge og fremadstormende musikere.
På den første er det den århusianske guitarist Morten Elbek der på akustisk guitar spiller 8 af jazzens mest kendte og elskede standards. Sammen med bassisten Jonathan Bremer og den for mig ukendte trommeslager Johnnie McCoy, tager Elbek sig kærligt af Nancy (with the laughing face) og Stella by Starlight. Det glider let og ubekymret. Elbek spiller inspirerende og flydende. Bonusgevinsten på pladen er de tre numre, hvor Mathias Heise på kromatisk mundharpe, sætter en tyk streg under sit store talent. Lyt bare til den veloplagte versionering af Brubecks In your own sweet way, hvis du tvivler.
På den anden plade er det den unge trompetist Rolf Thofte sammen med den erfarne saxofonist Simon Thorsen, der gennem årene har undervist og påvirket mange danske saxofonister. Desuden er Johannes Wamberg (guitar), Jens Kristian Andersen (bas) og Henrik Holst Hansen (trommer) medlemmer af kvintetten. Selv om det er unge folk, så er det old school stilen der dominerer. Pladen åbner med Benny’s tune. I 1952 dominerede cool jazzen og Chet Baker lavede sammen med Gerry Mulligan Bernie’s tune. Det er nogenlunde herfra Thofte/Thorsen Quintets verden går. Det er delikat swingende jazz, med fokus på instrumenterne. Rolf Thofte har et fint samarbejde med Thorsen, hvor de sammen dyrker jazzens inderste væsen. Umiddelbart lyder melodierne som standards. Det er dog Rolf Thofte der pånær tre numre har skrevet musikken. Thofte/Thorsen Quintet er en fin status på, at den klassiske jazz ikke er døden nær. Tværtimod er den vitalt nærværende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar