Hvad er nu det? Er det virkeligt muligt, at der findes et så stort uopdaget talent i jazzen? Sangerinden Nana Rashid debuterer på en EP med fire numre, der alle er hentet i jazzen. Der hvor det levede liv og den uungåelige smerte kan mærkes. Nana Rashid er ikke et helt ubeskrevet blad. Hun har gennem noget tid undervist i vokalteknik - et område hun helt sikkert er ekspert i. Det er nu ikke derfor, at du skal bruge tid på at lytte på Nana Rashid.
Du skal lytte til Nana Rashid fordi hun kommer helt ind i sangene. Der opstår dybere forbindelse mellem Nana Rahids sangforedrag og sangenes betydning. Hendes sjælefyldte røst med et svagt vibrato kravler sikkert ind på dig og fænger. EP'ens to første sange, Four woman og Lilac wine, indspillede Nina Simone også på det stærke 1966-album Wild is the Wind. Lilac Wine var desuden med på Jeff Buckleys klassiske album Grace.
Der er mange paralleller til Nina Simone hos Nana Rashid. Intensiteten og nærværet er hørbart. Det er jazzsang fyldt med soulcry, spænding og drama. Det er ganske enkelt stærke sager. Pladens afsluttende nummer, Charlie Chaplins Smile får melankolien til trille ned af kinderne, som var den lavet af tårer.
Nana Rashid bakkes elegant op af en trio bestående af Petter Rylén på piano, Anders Krogh Fjledsted på bas og Rasmus Meyer på trommer. Deres superenkle, stemningsfyldte og understøttende akkompagnement passer perfekt til Nana Rasids sang. EP'en bør blive en start på noget større. Det fortjener Nana Rashid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar