onsdag, december 14, 2016

Morten Ramsbøl/Pippo Corvino/Anil Bilgen: How far is the moon (Natango Music)

Det er ved at være et par år siden, at bassisten Morten Ramsbøl drog sydpå for, at blive basprofessor på konservatoriet i Graz i Østrig. Efter det første år dernede overværede han en eksamen med guitaristen Pippo Corvino (født i Kroatien og opvokset i Montenegro) og den tyrkiske pianist Anil Bilgen. Han blev meget imponeret. Kort efter begyndte Ramsbøl at jamme med Corvino. Her fandt de hurtigt frem til at Bilgen også skulle være med, så de kunne omsætte deres fælles musikalske idéer. 

De to musikere som Ramsbøl har lavet albummet med er en del år yngre end ham. Han mødes dog ikke med dem som nestoren der sætter en retning. De to unge musikere har en baggrund i den klassiske musik. De er så begyndt at arbejde med improviseret musik. Ramsbøl inddrager sin solide danske basopdragelse i samspillet med dem. En naturlig og smuk sammensmeltning opstår. Det er europæisk kammerjazz, hvor der er masser af ro, luft og rum i melodierne. De har skiftes til, at skrive pladens 12 kompositioner. How far is the moon er til den danske jazzlytter, der elsker at høre inspirationen fra Niels-Henning Ørsted Pedersen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar