Her er et dansk, et finsk og et fransk bud på hvordan triojazzen kan lyde lige nu.
Pianisten Jacob Christoffersen er i sikker havn sammen med bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Zoltan Csörsz. Christoffersen får det komplicerede til at lyde ukompliceret. Han spiller med en flydende musikalsk ligefremhed, der nok har et nordisk afsæt og alligevel er så meget andet. Han er blandt de mest brugte sidemen herhjemme, hvor specielt det mangeårige samarbejde med Sinne Eeg aftvinger respekt. Hvis han selv skal bestemme retningen, så hopper han i pianostolen og hælder de sorte og hvide tangenter ud af skjorteærmerne i højt tempo. Det er en intens og medrivende trioplade.
Finske Iiro Rantala der var stand in for afdøde Esbjörn Svensson på den nys udgivne E.S.T. Symphony, har det som en fisk i vandet på denne plade. Han er sammen med svenske Lars Danielsson på bas og amerikanske Peter Erskine på trommer. Fra 1990 til 2007 lavede han ti plader sammen med Trio Töykëat, hvor specielt de sidste tre udgivelser på Blue Note gav international opmærksomhed. Løssluppenheden som kendetegnede Trio Töykëat er klædeligt tøjlet, når han er sammen med Danielsson og Erskine. Rantala lægger ikke skjul på at han er inspireret af så forskellige folk som Bach, Hendrix og Kenny Barron. Han spiller musik af alle tre, hvor Hendrix’ Little Wing er en favorit. Rantalas egen Snapchat skal fremhæves som pladens bedste eksponent for perlende let og poppet triojazz. En ægte humørperle.
På den sidste plade møder vi pianisten Grégory Privat, der oprindelig kommer fra Martinique. Det er Lars Danielsson, der har haft Privat med i sit Liberetto band og har sat Privat i forbindelse med ACT Records. Det er Privats fjerde album. Han var oprindeligt rejst til Frankrig for at blive ingeniør. Som 27 årig tog han det endelige spring og helligede sig helt til musikken. Det lå i blodet, da Privats far var fuldtidsmusiker og havde sendt Privat til klaverundervisning allerede som 6 årig og de følgende 10 år, hvor han blev skolet i den klassiske musik. I dag er det jazzen og trioformatet, hvor inspirationen fra Caribien konstant ligger lige under overfladen. Det risler og giver mindelser om et par af firsernes store navne Michel Petrucciani og Michel Camilo. Privat har skrevet alle pladens numre, hvor man også hører inspiration fra tangoen, Debussy og Michel Legrand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar