I anden del af JazzNyts fusionsguide er lyden blevet mere organisk og mindre fusion'sk. Indierocken har sat sit præg på lyden og stilen. Med lidt god vilje kan det vel kaldes instrumental rock eller pop med jazzede improvisatoriske forløb. God fornøjelse.
Hvem: Nikolaj Bugge - guitar. Jakob Lauritsen - Rhodes. Henrik Lauritsen - bas. Jonas Møller Andreassen - trommer.
Hvem: Nikolaj Bugge - guitar. Jakob Lauritsen - Rhodes. Henrik Lauritsen - bas. Jonas Møller Andreassen - trommer.
Stil: indierock, jazz
Land: Danmark
Seneste udgivelse: Pletter på solen (Røgsignal 2016)
I stil med: I Think You're Awesome, Girls in Airports, Bill Frisell
Info: Musikken er komponeret og arrangeret og giver mulighed for at arbejde med improvisatoriske forløb, der har en større kringlethed, end den som man ellers kender fra rocken. Skal de sættes i en genrebås bliver det i crossovergenren instrumental og jazzet mellow indierock.
Live: Atlas, Aarhus 03.02.17. Blågårds Apotek, Kbh. 18.02.17
Hvem: Jens Mikkel (f. 1988) - bas. Alex Jønsson (f. 1985) - guitar. Andreas Skamby - trommer. Kasper Staub (f. 1988) - keyboards. Frej Lesner (f. 1989) - percussion. Morten Kærup - guitar, banjo.
Stil: Indierock, jazz
Land: Danmark
Seneste udgivelse: Books og Books Live (ITYA 2016)
I stil med: Girls in Airports, Jakob Bro.
Info: Jens Mikkel fik denne blogs pris Jazznytprisen i 2016. Har man oplevet bandet ved koncert er der ændringer undervejs. Jens Mikkel er begyndt at synge. Måske er det et forvarsel om hvad der venter os i fremtiden med I Think You're Awesome. ITYA indeholder tilpas mange dele fra rocken - bl.a. rytmerne - til at man også kunne kalde det for instrumentalrock. Det er til gengæld ikke den jazzrock som kendes fra 70'erne, hvor en af hovedbestanddelene var massive guitarsoloer der kunne vare en hel LP-side. Det er nutidig indiejazz.
Live: Atlas, Aarhus 03.02.17. Arne B, Svendborg 16.02.17. Kulturstationen, Vanløse 25.02.17.
Hvem: Laura Jurd (f. 1991) - trompet. Elliot Galvin - Rhodes, Hammond. Conor Chaplin - elbas. Corrie Dick - trommer.
Stil: jazzrock, jazz, fusion
Land: Storbritanien
Seneste udgivelse: Together, as one (Edition 2016)
I stil med: Kenny Wheeler, Miles Davis
Info: Elbas og Rhodes sender musikken ind i et delvist jazzrocket miljø, der skylder en smule til Miles Davis og meget mere til Jurd's landsmand Kenny Wheeler. Laura Jurd er også med i danske Jasper Høiby’s soloprojekt.
Live: Er på turné i Storbritanien og Irland, jan, feb. og marts.
Interview lavet af Atlas i forbindelse med koncerten d. 3. februar.
SvarSletInterview med Røgsignal
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
Jakob: “To bands på hjemmebane og i topform! I al beskedenhed…”
Jonas: “En solid blanding af nogle gamle sager, numre fra “Pletter På Solen” og et par helt nye ting!”
Henrik: “Ja! Vi har været meget i øveren på det sidste og endelig haft god tid til at arbejde på en masse nye sange. Det bliver spændende at få det luftet…”
Hvad har I med af merch?
Nikolaj: “Vores merch-udvalg består i al sin enkelthed af vores 12” vinyl “Pletter På Solen”. Den er til gengæld også ret flot.”
Jakob: “Måske vi snart skulle få lavet et par t-shirts eller nogle fancy kopper…”
Hvilket er jeres favoritnummer at fremføre live?
Henrik: “”Den Halve Pyramide”. En gammel swinger…”
Jonas: “”Safari”!”
Nikolaj: “Enig! Det bliver lidt højere og vildere live. Det klæder den godt.”
Jakob: “Jeg får altid en rimelig god chiller på, når vi spiller “Mens Træerne Stryger Forbi”.”
Nikolaj: “Ja da! Selvfølgelig. Der er jo guitarsolo!”
Hvordan er jeres seneste koncerter gået?
Jonas: “Rigtig godt! Igen – i al beskedenhed…”
Henrik: “Der har været mange fede oplevelser, siden vi udgav “Pletter På Solen”. En proppet gårdhave på Huset i Magstræde under Copenhagen Jazz Festival er et af højdepunkterne for mig.”
Jakob: “For ikke at glemme Ujazz i september. Det var stort!”
Nikolaj: “Ja. Det er længe siden, jeg sådan for alvor har været nervøs inden en koncert, men der synes jeg godt nok lige, at jeg skulle tage en ekstra indånding, før vi gik på…”
Hvordan vil I beskrive jeres nye album, “Pletter på Solen”?
Jonas: “Det er et forsøg på at koge en blanding af drømmende, længselsfuldt håb og knugende melankoli ind til 42 minutters musik.”
Jakob: “Og det er sværere, end det lyder. Men vi er sindsygt glade for resultatet.”
Nikolaj: “Vi var enige om at prøve at gå rimelig gennemkomponeret og produceret til værks. Det synes jeg også, der er kommet noget virkelig godt ud af.”
Henrik: “Samtidig med at der er stadig plads til soloer og åbne stykker.”
Hvad er jeres forhold til aftenens andet band, I Think You’re Awesome?
Nikolaj: “De er nogle af de helt store pionerer i udforskningen af instrumentalmusik anno 2017 og har en vildt inspirerende tilgang til blanding af alle mulige genrer, lyde og instrumenter.”
Jonas: “Vi deler mange af de samme referencer og musikalske idealer, så det er aldrig andet end en fornøjelse at høre dem. Jeg er fan!”
Jakob: “Og så er det jo simpelthen også bare nogle søde gutter…”
Hvad er jeres planer for foråret og sommeren?
Henrik: “Vi har ret mange bolde i luften for tiden. Vi lægger i skrivende stund sidste hånd på vores første musikvideo og har lige godkendt udkastet (og budgettet – yikes!) til nummer to. Vi kan ikke afsløre så meget, men tør godt love, at den bliver sej!”
Jakob: “Og så har vi en del koncerter i kalenderen. Vi spiller også i København i forbindelse med Vinterjazz, og så har vi en række spillesteder booket i april/maj.”
Jonas: “Til sommer regner vi med at spille jazzfestivalerne i Aarhus og København, men ikke mere end det. Vi har i stedet booket en del tid til vores årlige øvelejr, fordi der er rigtig mange ting, der skal forberedes til et spændende efterår…”