Oh yeah! Richard Anderssons Udu er tilbage. Der er gået næsten 5 år siden debutpladen kom. De to fronthylere Jesper Zeuthen på altsax og Kasper Tranberg på trompet komplementerer veloplagt hinanden. Trommeslageren Peter Bruun danser med trommerne og Richard Andersson har aldrig lydt bedre på bassen. Itu er Anderssons fjerde plade i eget navn, hvor den første kom i 2010. Han placerer sig et sted mellem Mingus og Haden, der slipper jazzens komprimerede sjæl løs. Der er sved og styrke i Anderssons basspil. Han sætter et pace og en styring på musikken. På imponerende vis holder han samling på de tre utæmmede jazzmusikere, der ellers nok ved hvad de vil. De er nysgerrige på Anderssons kompositioner og er med til at folde dem ud. Hør bare Say yes eller Baby Blues.
Jesper Zeuthen slippes løs undervejs på pladen, hvor han med sin poetiske altsax spiller en solo som gjaldt det livet. Tranbergs stilsikre trompetspil, der gerne trækker spor til Miles er en nydelse. Ellers er Tranberg og Zeuthen ofte at finde i nogle gode blæserduetter på pladen. De skaber valsende hymner, der snor sig omkring Anderssons bas og Bruuns trommer. Musikken er fri og ubundet. Det er ikke free jazz, dertil er Anderssons oplæg alt for struktureret. Itu er en meget personlig plade, forstået på den måde, at alle fire personligheder kommer i spil og sprudler. Det er en meget anbefalelsesværdig plade, til den ubundne og nysgerrige jazzlytter.
Pladen er både ude på vinyl og CD. Den kommer til at ryge på min pladespiller mange gange i den kommende tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar