Hvem er den udfordrede? Allerede da Carsten Dahl lavede Goldberg variationerne på et særligt præpareret flygel udfordrede han sig selv og lytterne. Nu har han sat sig ved et cembalo, der nok kan spilles af en pianist, men alligevel stiller andre krav. Cembaloet var en forløber for klaveret. Så på en eller andne måde giver det måske meget god mening, at improvisatoren og jazzpianisten Carsten Dahl går nogle hundrede år tilbage i lyd. Han er dog stadig Carsten Dahl. Over 13 stykker improviserer han og griber øjeblikket fuldstændig som han har gjort mange gange tidligere på soloklaverpladerne.
Men det lyder godt nok anderledes. Som mangeårig jazzlytter og absolut kun perifer lytter af klassisk og endnu mindre musik med cembalo, så skal ørerne lige justeres ind. Hjernen giver billeder af et royalt hof, hvor cembalomusikken er lydtapet. Det ved Carsten Dahl godt og kommer mig i forkøbet. Han kalder pladen for The Jester - engelsk for Hofnarren. Ifølge Wikipedia er betegnelsen nar noget der i dag bruges som et skældsord om en naragtig person, det vil sige en indbildsk eller dum person... Historisk set var narren en gøgler der yndede frisprog; En person der har ret til offentligt "at bringe til Torvs", hvad andre ikke ustraffet må ytre sig om.
Her kommer Dahl ind i billedet. Med et skælmsk smil på læben gør han det som ingen andre gør. Og tak for det. Kære Carsten. Jeg beundrer dit mod. Din evne til at bringe musik til torvs, som ingen har spillet før. Det bliver ikke den mest spillede Carsten Dahl plade. Den er til gengæld et vigtigt kapitel i den uafsluttede historie om den eventyrlystne, undersøgende og nysgerrige Carsten Dahl.
carstendahl.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar