De har lavet fire studiealbums siden debuten udkom for syv år siden. Jeg har aldrig hørt Girls in Airports som nogen der lavede overfladisk eller ligegyldig musik. Med det nyeste udspil er der alligevel sket noget. De er drejet over mod et mere seriøst og alvorligt udtryk, end jeg tidligere har hørt fra deres side. Det er ganske interessant, fordi mange af numrene kendes i forvejen. Grundtonen og stemningen er udstyret med en anden og dybere tyngde. De har modnet. Musikken er indspillet ved tre koncerter i Hamburg, Dresden og Berlin i april i år. Har man oplevet dem live vil man dog ikke være i tvivl om at det er der, hvor Girls in Airports i særlig grad glimrer. Det er der hvor energien og øjeblikkene gnistrer.
Live udgives både på CD og LP af det engelske pladeselskab Edition Records. Der er heldigvis blevet plads til nogle helt nye numre på albummet. ADAC er en tung hyldest til det klassiske vejatlas, der lå i enhver bil der kørte ned gennem Tyskland i tiden før GPS’en. Det sidste nummer på både LP og CD er også nyt og hedder Vejviser. Åbningsnummeret er ligeledes nyt og hedder Kantine. Et meget stemningsfyldt nummer, der har fået titel efter Kantine am Berghain i Berlin, hvor de i følge dem selv, spillede den bedste koncert på turen. Her er de fleste af albummets numre fra. De resterende numre er overvejende fra de seneste albums Fables og Kaikoura, mens der på CD’en er blevet plads til et par stykker fra Migration-pladen.
Girls in Airports er de samme fem musikere, som de hele tiden har været - og tak for det. Det er saxofonisten Martin Stender der har skrevet det meste af musikken. Live er måske den mest uundværlige Girls in Airports plade indtil nu. De er som et levende væsen der ubesværet bevæger sig mellem det stramt styrede og det afsindigt løsslupne. Liveenergien er på mesterlig vis indkapslet af John Fomsgaard. Jeps! Den er god nok. Det er en meget anbefalelsesværdig plade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar