For kort tid siden indspillede Anders Koppel sammen med sønnen og saxofonisten Benjamin Koppel og den svenske trommeslager Peter Nillson LP’en Future. Det gjorde de på det danske pladepresseri Nordsø Records, hvor Benjamin Koppel i øvrigt også var den første kunstner, som Nordsø Records lavede vinyler med da de åbnede sidste år.
Pladen indgår i tripleboxsettet Past Present Future og er en særlig treat for jazzlyttere med hang til Hammond og saxofon. For det første har trioen udnyttet, at Nordsø ikke har en koncertsal, men snarere et lydmæssigt knastørt rum, hvor saxofonen lyder som om den spilles hjemme i din stue. Jeg falder fuldstændigt for den gimmick. I stedet for at “producere” lyden, står den rent og dokumentaristisk. Hvor vi som lyttere bydes indenfor i det Koppelske univers. Det er mesterligt. Det er Anders Koppels klassiske hammondorgel lyd, der møder en Benjamin Koppel, der spiller en skøn altsax med ro og overskud. At de har indkaldt Peter Nilsson som rytmekeeper er sikkert og godt valg.
Den monumentale og meget smagfuldt udførte boks er udgivet i forbindelse med, at Anders Koppel fyldte 70 år i sommers. Fortid, nutid og fremtid mødes på de tre LP’er og den ene EP der findes i boksen. Vi kommer dog ikke helt tilbage til de første år, ud over et par undtagelser.
Musikken på den første LP er fra forestillinger lavet til Nyt Danske Danseteater i årene 1986-1997. Her medvirker både konen Ulla Koppel og datteren Marie Carmen Koppel på enkelte numre. Meget af musikken er tidligere udgivet på CD.
Det samme gør sig også også gældende for LP nr. 2. Hvor den første LP ikke bliver slidt af min pick up, så forholder det sig helt anderledes med LP nr. 2. Her præsenteres vi for en række high lights fra Anders Koppels udgivelser på Cowbell Records. Der har også sneget sig et par gamle numre med. Gaderne fra 1977-albummet Aftenlandet og Regnbuefuglen er med Peter Bastian, Jens Rugsted og Mehmet Ozan. Den korte Baby Encore med Bazaar fra 1983-albummet Nimbus er den anden af undtagelserne der peger tilbage på Anders Koppels fortid med særligt Bazaar og til dels Savage Rose.
Der er også Anders Koppel sammen med Kenny Werner som det er hørt på flere plader. Her er duoen All the best fra 2012-albummet Breaking Borders #1 værd at fremhæve. Sønnike stikker selvfølgelig saxen frem adskillige gange, da Anders og Benjamin ofte har samarbejdet i de senere år. Her er f.eks. The Hot Spot en lækker popperle, mens Knock on wood (skrevet af Benjamin) og Puerto Rican Rumble er to skønne finurligheder. I øvrigt lukkes LP’en ned med 5 salmer skrevet af Anders’ far, Herman D. Koppel.
Den sidste plade er en EP med Benjamin Koppel på sang fra 1981-1983. Farmand styrer musikken og lukker på elskelig vis drengen ind i musikken og lader ham fylde. Det er både rørende og sigende om Anders’ tilgang til musikken, hvor han uselvisk giver plads til de andre musikere, samtidig med at han stadig lyder som Anders Koppel.
Der er kun en ting der taler mod denne boks. Den er dyr og det er der en grund til. Det er selvfølgelig fordi der ikke er sparet på noget rent udstyrsmæssigt. Det håndværksmæssige omkring boksen er forbilledligt udført af Christina Carlsen og Eks-Skolens Trykkeri. Musikken på LP’erne Present og Future får mit hjerte til at smelte. De hører næsten hjemme i kategorien must-have.
Bonusinfo:
Musikken fra Future findes også på CD udgivelsen Koppel & Søn: Unanswered Question. Boksen er lavet i få eksemplarer på hvid vinyl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar