Jazznytprisen 2017

Siden 2004 har jeg haft bloggen Jazznyt. Her anmelder jeg nye jazzudgivelser. I de sidste 10 år er det blevet til et par hundrede stykker om året. Her er halvdelen danske udgivelser. Det er også derfor at jeg hvert år kårer de 10 bedste danske jazzudgivelser. Jeg har alligevel hørt det meste. Siden 2012 har jeg også uddelt Jazznytprisen til en kunstner som fortjener ekstra meget opmærksomhed og hæder. De fem foregående vindere har været Stefan Pasborg, Jakob Bro, Carsten Dahl, Jakob Buchanan og Jens Mikkel Madsen. I år tilfalder hæderen bassisten og komponisten Lasse Mørck. Han har lavet et jazzalbum der holder mange år frem.

Imagining Places I’ve never been er en plade, hvor Lasse Mørck inviterer os med på en jazzrejse i technicolor. Vi befinder os i en parallelverden med inspiration fra westerns, drønhede ørkener og mexicansk mysticisme. Nummeret El Conquistador er den sejrende. Prairie Sunset er den ensomme rytter på vej hjem. Danza de Yucatan er mystik og tågede drømme. Afslutningsnummeret Under the coconut tree får temperaturen til at stige. Det er en rejse til steder hvor Mørck måske har været. Måske findes stederne heller ikke. Det er ikke så vigtigt. Mørck er med på bassen og rejsen som en tro følgesvend, der viser os til rette. Han viser os en blanding af det kendte og det ukendte. Det er både originalt og personligt. 

Jeg har oplevet Lasse live flere gange sammen med Snorre Kirk. Han har en gnist, et nærvær og en musikalsk autoritet der stråler. Det er det som han får med på pladen. En plade der musikalsk spænder over mange års jazzhistorie. Det er ikke museal jazz, jazz der hylder fortiden. Det er jazz der med benene solidt plantet i nutiden. Jazz, hvor de tages udgangspunkt i muligheder og drømme. 

Snorre Kirk er med i Lasses kvartet, Tobias Wiklund er med på kornetten og som den sidste mand, Jesper Løvdal på tenorsaxen. Den klaverløse kvartet har nogle kanter, der ikke er til for at gøre ondt. Kanter der er til for at musikken mærkes og får en sjæl. Lasse samler musikerne omkring sig med indlevelse og robusthed. Han ved hvad han vil. Selv om han er yngstemanden, så er det ham der er autoriteten. Han får de gode sider frem i medspillerne.

Da jeg var til Danish Music Awards for jazzen i mandags i København sad jeg ved siden af den norske jazzanmelder Jan Granlie. Som noget af det første sagde han til mig, at Lasse Mørck var et godt valg til Jazznytprisen. Vi er flere der har set hvilken stor musiker, Lasse er. 

Det er med stor fornøjelse jeg får lov til at overrække Jazznytprisen til Lasse Mørck.

Prisen består af en tegning som den i øvrigt altid gør. Den er lavet af min søster.

Tillykke!

Tak til The Band, der gav mig lov til at låne lidt tid ved deres julekoncert på kunstmuseet Heart i Herning, hvor Snorre Kirk Kvintet og The Band spillede.