Den gode melodi og det musikalske møde mellem piansten Martin Schack og bassisten Jens Jefsen er i centrum på pladen Dust Shines. Det flyder så ligefremt og let, at man får indtryk af, at de to musikere kunne have lavet et ti-dobbelt album. De spiller med så meget musikalsk overskud, at man aldrig bliver bange for, at de løber tør. Det er der flere grunde til. En af grundene er at de har valgt, at tage udgangspunkt i et musikalsk materiale, hvor melodien er så klippefast stærk, at den næsten ikke kan ødelægges.
Og ødelagt bliver melodierne slet ikke, når Schack og Jefsen danser let og graciøst rundt, i og omkring melodierne. Det er velkendte sager som Danny Boy, Can't help falling in love, My weeps og While my guitar gently weeps som duoen hygger sig med. Den hygge spreder sig heldigvis meget let til lytteren. Den væsentligste grund til, at pladen lykkes så godt er, at Jefsen og Schack aldrig bliver leflende eller kedelige. Det er de simpelthen for intelligente til. Hvis min morfar stadig havde levet, ville han have elsket den her plade. Pladen svømmer over af godt humør og swing.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar