De har lige været på tur rundt i bl.a. Danmark, Sverige og Tyskland, I den forbindelse er de også aktuelle med en udgivelse, der blev lavet i 2017 efter en lignende turné i to uger.
Det er den amerikanske saxofonist Walt Weiskopf der er sammen med Carl Winther på piano, Daniel Franck på bas og Anders Mogensen på trommer - den europæiske kvartet. Weiskopf har en række soloudgivelser på samvittigheden og er en travl musiker, både med egen projekter, som underviser og sideman (bl.a. med Steely Dan). I denne aktuelle setting møder vi Weiskopf og europæerne i et højt tempo, hvor der ikke er plads eller tid til, at se en tone falde på gulvet. Det er jazz uden så meget pis. Her handler det om, at være opmærksom lige fra starten.
Det er fascinerende, at lytte på så kvalificerede og teknisk stærke musikere, som det er tilfældet på denne plade. Weiskopf er et improvisatorisk overflødighedshorn. Her er ingen famlen eller tvivlen i solostykkerne. Efter fem numre skrevet af kvartettens musikere, bliver tempoet sat ned med Mal Waldron's standard Soul eyes, som bl.a. Coltrane gjorde kendt. Det er en godkendt udgivelse, der er inspirerende at lytte på.
Hej Niels! Tak for de pæne ord! Keep swinging! Anders
SvarSlet