Han er midt i en større turné rundt i landet, hvor han med sin trio præsenterer det han kalder New Nordic Jazz. Chris Minh Doky er ligeledes aktuel med sit andet album med den samme trio, som han lavede det første nordiske album med. 9 nye numre skrevet af Minh, på noget der vel godt kan kaldes et konceptalbum.
Han er sammen med trommeslageren Jonas Johansen og pianisten Peter Rosendahl. De fanger Minh's idéer med musikken. Hvor det første album var mere balladebårent, så har han lavet et album der langt mere pågående og båret af et dynamisk drive. Balladerne har han heldigvis stadig nogle af på repertoiret. Peter Rosendal og Jonas Johansen er perfekte partnere for Doky. Der er både temperament, elegance og masser af melodi i spillet.
Numrene på pladen Transparency har titler som Brother, Father og Mother. Hvis man har læst Minh's selvbiografi Nærvær kender man også til det komplicerede forhold til broderen, den lige så berømte jazzmusiker Niels Lan Doky. Ligesom forholdet til forældrene har præget mange af de musikalske valg. Minh har valgt at beskrive familien gennem musik. Det er stemninger og følelser der spilles ud - og det virker
Det er ikke fordi, at det er voldsomt originalt det som Minh præsenterer på albummet. Til gengæld er han så god til, at give et frisk take på nordisk jazz, hvor bassen er i centrum, at pladen kommer til at have langvarige kvaliteter. Her er det selvfølgelig svært at komme udenom Niels Henning Ørsted Pedersen. Minh kan noget at det samme. Han har sin egen personlige lyd på bassen, hvor han gerne spiller melodien. Det er en af de helt store værdier ved pladen.
Minhs New Nordic Jazz er godt og velkomment supplement til fusionsjazzen, som han spiller med The Electric Nomads.
"Sommerpiger på cykler" havde vist ikke fundet denne form uden kraftig inspiration fra Esbjörn Svenssons Trio. Men, da vi jo desværre ikke har den musikalske, begavede, sensitive og kraftfulde Esbjörn Svensson iblandt og længere, så er det her faktisk ikke så dårligt.
SvarSletOle Reitov