Her på bloggen er det ikke nogen hemmelighed at ørerne bliver ekstra våde og opstemte, når det begynder at lugte af fusion. Det har helt sikkert noget med alderen af gøre. Jazzbloggeren har passeret de 50 år og havde et intenst kærlighedsforhold til synthesizere og keyboards i 80’erne. Det var vist ret almindeligt dengang, for en pubertær knægt der gerne ville lytte til jazz. Miles den elektriske, Weather Report og Return to Forever var kongerne. Søren Møller og Benjamin Koppel er lidt yngre end jeg. Men de har været gennem noget af det samme i puberteten.
Det udnytter de til fulde på trioalbummet Plugged, som de har lavet sammen med den amerikanske trommeslager Henry Cole, der bl.a. er kendt fra Gary Burton og Miguel Zenon. Søren Møller har trukket hele den analoge synthesizerpark i studiet sammen med Rhodes og Moog bas. Benjamin Koppel spiller på alt- og sopransax.
Det er blevet til et superfedt album. Her er hilsner til 70’erne og her er småsyrede og spacede klangflader. Her er nogle musikere, der dyrker melodien i sammenspillet. Deres indbyrdes sans for at skabe et groovy og melodisk flow er i topklasse. Når jeg hører Astor Place er jeg solgt. Benjamin Koppels saxofon gløder og Søren Møller svømmer over af fede idéer, som han får brugt. Henry Cole er sikkerheden selv og sprudler af rent overskud bag trommerne.
Hvis du kender Medeski, Martin & Wood og i særdeleshed Joshua Redman Elastic Bands plade Momentums og synes, at de er fede så er du godt på vej. Jeg vil ikke tvivle et sekund med, at anbefale Plugged til alle jazzfans med hang til analoge synthesizere og en toptændt saxofonist.
Bonusinfo:
Trioen tager på turné med musikken under Vinterjazz 2019, hvor den også udkommer på vinyl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar