Den er som et dybt hav af klange, lyde og muligheder. Henrik Pultz Melbye og Johs Lund mødes omkring barytonsaxofonen. Det kan høres på en indspilning fra Mayhem i København sidste år. De spiller på hver deres barytonsaxofon minimalistisk musik, hvor gentagelserne står i kø og kører i ring. De benytter sig af en teknik, hvor de med cirkulært åndedræt er i stand til, at spille konstant uden pauser eller ophold. De har hentet inspiration hos minimalismens godfathers; Terry Riley og Steve Reich.
Det er en plade der kan lyttes til på flere måder. Jeg er fascineret af deres spilletekniske evner på barytonsaxofonen, der stiller helt ekstreme krav til deres fysik og opøvede evner. Den minimalistiske musik presses helt ud til kanten, som de f.eks. gør på den første skæring på side B. Her er udholdenheden og vedholdenheden helt ekstrem. Der er tale om en minimalistisk stamina. En musikalsk urkraft, der omsættes i lyde og steminger. En malstrøm der synes uendelig. Uden start eller slut. Man forvirres som lytter, når man først er fanget ind i musikken. Går det fremad? Går det tilbage? Snurrer det rundt? Hvad der op eller ned er ikke muligt at afgøre. Det er til gengæld muligt, at anbefale pladen til lyttere med stærke og tålmodige ører.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar